Traditionen tro er sportsudgaver af familiebiler meget populære på gule plader – og her er Volkswagen nærmest eksperter.

De fleste husker coupé-udgaven Scirocco, som nærmest var en landeplage som Van tidligere. Men Polo GTI er også en slagvare, som er bestseller i sin klasse generelt.

Varebiler er jo nærmest til foræringspris i forhold til hvidpladeprisen – for f.eks. håndværker-virksomheden – nemlig 232.354 kr. plus moms som Van mod 320.000 kr. på hvide plader.

Fin på langturen

Og selv om alle i dag taler om el-biler, der sagtens matcher præstationerne i en GTI, så må man stadig sige, at der er en særlig køreglæde i en bil som den prøvede Polo GTI, der har den herlige GTI-lyd gennem den dobbelte udstødning – og de eminente køreegenskaber.

Det er også vores førstevalg, hvis man har opgaver over længere afstande – og så må man ikke glemme bilens fornemme køreegenskaber.

Indstil din egen køremåde

Bilen kan køres som en rolig bil i eco- og normal mode, men den er ekstra hurtig, når man vælger sportsmode – eller endda indstiller efter individuel mode. Så bliver styringen bl.a. lidt fastere.

Det betyder, at man kan indstille bilens køremåde efter ønske – inklusive sin ”egen” affjedring, servostyring, moment, motorlyd og gearkassens måde at skifte på.

Individual-mode betyder også mulighed for at indstille støddæmperne elektronisk – i to trin. Dertil kommer bl.a. kraftigere krængningsstabilisator.

Differentialespær

Polo GTI har også sportsaffjedring og et XDS-elektronisk differentialespær, der er med til at give bilen sin sports-attitude.

2022-udgaven, som vi kører, er facelifted i forhold til tidligere – den har nu fået DSG 7 dobbelt koblings gearkasse – med skifteplader bag rattet – og 2-liter turbo-benzin maskinen yder nu 207 hk. Det sikrer 6,5 sekunder til 100 km/t og en topfart på 240 km/t.

Nostalgisk sæde-design

Som i den allerførste Golf GTI fra 1974 har Polo GTI ternede sportssæder – og Polo passer jo meget godt til størrelsen på en Golf dengang. Så der er masser af nostalgi. Der er også røde syninger for at understrege GTI stilen.

Pedaler og fodstøtten i bunden af bilen er udformet i børstet stål – flot at se på og fodstøtten liger en god lige kørestilling. En sport taghimmel under yderligere det sportslige – ligesom de 17 tommer aluminiumsfælge.

Vi skal også nævne læderrattet med flad bund – og for kørestillingen er det godt med trinløs indstilling af sæderyggen.

LED Matrix lygter standard

Endvidere er der trådløs opladning af mobiltelefon, klimaanlæg, indbygget stopur, glastag, to usb-stik (c-form), flaskeholder i dørene, kopholdere og manuel håndbremse.

Der er dog udbredt brug af hånd plast instrumentbræt og på dørsider.

Som jobbil skal vi også fremhæve den iøvrigt minimale midterboks og det kompakte varerum med ni cm. indvendig læssekant.

Få ydre ændringer

Der mangler tillige handskerumslås og tagræling – men der er front- og tagspoilere. Der er lidt ekstra aflæggeplads under varerumsgulvet.

Udvendigt kendes nyeste udgave af Polo GTI på ny bagende med nye lygter – fortil er der en rød stribe i kølergrillen og ændret luftindtag. LED Matrix lygter er standard.

Sikkerhedsudstyret omfatter adaptiv fartpilot med stop/go funktion, 2-zone klimaanlæg, linjevogter, regnsensor, nødbremsesystem, blindvinkel-assistent – men ingen skiltegenkendelse og ingen fabriksmonteret navigationsanlæg.

Fakta VW Polo GTI:
Motor: 4 cylindret turbobenzin.
Slagvolumen: 1.984 ccm.
Ydelse: 207 hk v. 4.400 omdr.
Moment: 320 Nm v. 1.500 omdr.
0-100 km/t: 6,5 sek.
Topfart: 240 km/t.
Forbrug: 14,5 km/l (WLTP) ved blandet kørsel.
Gear: 7 trins dobbeltkobling.
CO2: 156 gram/km
Køreklar vægt: 1.331 kg.
Nyttelast: 419 kg.
Trailervægt: 1.200 kg.
Læssehøjde ud- og udvendigt: 690/90 mm.
Varerum: Ca. 1.100 liter.
Affjedring: Uafhængig for/semi-uafhængig bag.
Bremser: Vent. skiver for/skiver bag.
Dæk: Continental Conti Sport Contact 5 215/45 R17.
Pris hvide plader fra: 319.995 kr.
Pris Van: 232.254 kr. plus moms.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk