Tredje generation af Nissans største Crossover-model, Murano, kommer til salg til efteråret. Ingen  kender prisen endnu, men der er stor sandsynlighed for, at det mest bliver som gulpladebil, at vi kommer til at se Murano – som det altid har været.

Det er 11 år siden, den første Murano kom på markedet – mens anden generation kom seks år efter i 2009. Navnet er taget fra det verdensberømte italienske glas af samme navn – fremstillet i Venedig.

Murano MK III bygges alene på Nissans fabrik  Canton i staten Mississippi. Herfra skal bilen udskibes til 100 markeder i verden, men det amerikanske hjemmemarked anses dog for det vigtigste.

Tæt på X-Trail og Qashqai
Designet ligger meget tæt op ad Nissans nye X-Trail og Qashqai modeller. Sidstnævnte er netop lanceret herhjemme med stor succes – og X-Trail er på trapperne.

Murano kaldtes for Resonance da den var en conceptbil på den amerikanske biludstilling i Detroit i januar, men som vicepresident hos Nissan og øverste chef for planlægning, englænderen Andy Palmer siger: ”Vi præsenterer conceptbiler med produktion for øje – ikke for at have en show-model alene. Bilerne er bygget parallelt – og Murano er klar mindre end et år efter udstillingen.”

Selv om bildesign i dag foregår 3-dimensionelt i en computer, så begyndte Murano som en bilmodel i ler – som i gamle dage. Bilen skal også ses som en SUV-bil til sportsbrug og bred anvendelse. Bilen kommer både med forhjulstræk og firehjulstræk. Men også sporty – med LED-lygtedesign hentet fra 370 Z-sportsvognen.

Lettere betjeing
I kabinen er der en otte tommer touch-screen og antallet af knapper til at indstille radio og navigation er faldet fra 25 til 10. Meningen er, at bilen skal betjenes som en Smart-phone – som de fleste snart kan klare. Man kan også vælge bilen med el-glas-soltag, hvis åbning er 29 pct. større end tidligere. Varerummet er det største i klassen, lover Nissan.

Teknisk kommer Murano med en V6 benziner på 3,5 liter og 260 hk samt 240 Nm – som er 20 pct. mere økonomisk end tidligere. Fælgene er 18 eller 20 tommer i aluminium. Bilen fås som S, SL, SV og Platin.

Seks kameraer til sikkerhed
Sikkerhedsmæssigt har bilen fire kameraer inden døre og to udenfor, som betyder Blind Sport Warning, så man advares, hvis der gemmer sig trafikanter i den blinde vinkel, afstandsregulering (Adaptive Cruise Control), advarsel mod kollisioner fortil samt radar til at advare mod køretøjer, der kommer fra siden, når man f.eks. bakker ud fra en P-bås.

Murano har også samme sikkerhedsudstyr som mindste Note model – nemlig Around View Monitor, så man kan se, om der er trafikanter rundt om bilen. Man får også hjælp til parallel parkering.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk