Efter to dages test på og omkring Jyllands-Ringen ved Silkeborg har 20 jurymedlemmer valgt, hvilke seks biler, der er med i finalen. Og alle kan blive til gulpladebiler.

VW T-Roc nåede ikke med til kåringen om Årets Bil i Danmark 2017 – men dens spanske søster Arona, der er VW-gruppens første crossover-model, var med i går og i dag til kåringsarbejdet på og ved Jyllands-Ringen ved Silkeborg – og den nåede endda til finalen.

Vindes kåres 30. november

Den og fem andre finaledeltagere har det tilfælles, at de opfylder reglerne for at blive Årets Bil i Danmark 2018 – men det er først den 30. november, at vinderen bliver offentliggjort i forbilndelse med et galleshow, som arrangeres af MKD, Motorjournalisternes Klub Danmark, som står bag kåringen.

Den dyreste bilmodel, der var med til kåringen, Range-Rover Velar – kom ikke i finalen, men det kom til gengæld Volvos meget roste XC60 SUV-model, der anses for at være én af de sikreste biler på vejene.

Civic og Insignia nominerede

I den dyrere ende af skalaen finder vi en anden finalist – den nye Opel Insignia, der har fået de nyeste sikkerheds-detaljer som standard – og ellers har fået endnu bedre køreegenskaber og højere grad af komfort.

Honda Civic kom også med i finalefeltet – og den roses ikke mindst for meget bedre køreegenskaber end forgængeren – bl.a. med multilink bagaksel i stedet for compound-aksel. Den mindste 1-liter benzinmotor har fået turbo, hvad forgængeren ikke havde. En særlig R-udgave er en ret heftig bil.

Danmarks-biler

De sidste to biler i finalen er at finde i det såkaldte B-segment: Det er den nye Ford Fiesta og den nye VW Polo, som begge er blevet berømmede af motorpressen i hele Europa – dels for højt sikkerhedsniveau, mange versioner inklusive GT-udgaver – og for øget komfort.

De to sidstnævnte kaldes også dansker-modeller, fordi det er i denne klasse, de fleste biler sælges herhjemme. Det kan de nye bilafgifter selvfølgelig ændre på – men de må kaldes de to største favoritter i denne 5-bils gruppe.

10 pct. Volvo XC60 som Van

Skulle det gå efter mit hjerte og samtidig være den fornuftigste og sikreste bil – er den XC60, der er favoritbilen. Men så skal vi heller ikke tænke på prisen. Over 10 pct. af Volvos SUV-modeller sælges på gule plader herhjemme.

Men bedst sælgende af den fem på listen over solgte varebiler totalt set er VW Polo i den tidligere udgave med 130 solgte enheder i årets første seks måneder.

Mest solgte Van af de biler, som deltog i kåringen i år, er Toyota Yaris, der blev solgt i 167 enheder i første halvår.

At seks biler gik til finalen i stedet for de fem, som reglerne foreskriver, skyldes stemmelighed.

Deltagerlisten Årets Bil I Danmark 2018:
Alfa Romeo Stelvio
Audi Q5
Citroën C3 Aircross
Fiat Tipo
Ford Fiesta
Honda Civic
Hyundai i30
Jaguar XF Sportbrake
Kia Picanto
Kia Rio
Kia Niro
Kia Stonic
Kia Stinger
Land Rover Range Rover Velar
Land Rover Discovery
Nissan Micra
Mazda CX-5
Opel Crossland X
Opel Grandland X
Opel Insignia
Peugeot 5008
Seat Ibiza
Seat Arona
Skoda Kodiaq
Subaru XV
Suzuki Ignis
Suzuki Swift
Toyota C-HR
Volkswagen Polo
Volkswagen Arteon.
Volvo XC60

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk