Mercedes-Benz eSprinter er efter en kortere pause på vej tilbage på markedet.
Det oplyser det tyske fagblad Logistra.
Denne gang med en større modulær batteripakke på 56 kWh mod før 47 kWh plus en synkron elmotor på 100 kW i bagakslen – mod før på 85 kW.
Hvor den tidligere eSprinter kun kunne præstere 100 km rækkevidde på en god dag, er WLTP gennemsnittet nærmere 400 km.
Måske til sommer
Den nye eSprinter, der skulle være klar i foråret i Tyskland – og nok herhjemme midt på året – vil det også værre muligt med hurtigere opladning.
Udover nye elteknologi, får Sprinter med forbrændingsmotorer også forbedringer – bl.a. nyt udstyr, men samme prisniveau som før.
Da der er tale om modulære batteripakker, kan man også få bilen med 81 kWh- og 113 kWh batteri med 150 kW synkronmotor. Her tales der om 440 km rækkevidde og 530 km i bykørsel.
115 kW DC hurtiglader
Ud over vekselstrømsopladeren er der nu en 115 kW DC hurtigoplader, som skulle oplade 56 kWh-versionen fra 15 til 80 procent på 28 minutter. Med 113 kWh-versionen tager det derefter 42 minutter.
Blandt nyhederne er forbedret rekuperation med tre trin styret fra rattet samt skiltegenkendelse.
Den tidligere eSprinter kunne kun fås med 1 kubikmeter varerum. Nu kommer afløseren i alle kendte Sprinter størrelser inklusive chassis og minibus.
To tons trailervægt
Der er tale om en totalvægt på op til 4,25 ton og en trailervægt på op til to ton (tidligere ikke tilgængelig).
Blandt sikkerhedssystemer kan vi nævne Active Brake assist md reaktionsevne på op til 70 km/t for modkørende køretøjer. Vi skal også nævne nødbremse, træthedsassistent, intelligent fartpilot inklusive bakkamera.
Fabrikken har også forbedret stemmestyringen og udviklet et skarpere 10,25 tommer MBUX system og forbedret navigation. Dertil multifunktionsrat, Mercedes me account – som giver adgang til forskellige digitale tjenester.