DAF Trucks har modtaget bæredygtighedsprisen “European Transport Award for Sustainability” (ETPN) for den nye DAF XF serie.

Anerkendelsen indgår nu i den imponerende liste over prestigefyldte titler, som XF serien har høstet, herunder “International Truck of the Year.”

Formålet

Formålet med den europæiske transportpris for bæredygtighed er at anerkende virksomheder inden for erhvervskøretøjer, som demonstrerer og understøtter tiltag for bæredygtig praksis.

Juryen har til formål at vise, at ansvarlige og bæredygtige initiativer meget vel kan gå hånd i hånd med køretøjers effektivitet og konkurrenceevne.

“Diesellastbiler ligger fortsat forrest i feltet, når der tages beslutninger om indkøb. Derfor er det vigtigt og rigtigt, at producenterne fortsat øger forbrændingsmotorernes effektivitet,” sagde Christine Harttmann, chefredaktør på Transport og formand for juryen.

Lastbilsdesign

Men i sidste ende var DAF’s ”New Generation” lastbildesignkoncept den ifølge juryen den mest overbevisende kandidat til at vinde prisen.

“DAF’s nye lastbilserie er et bevis på vores engagement i innovation og bæredygtighed. XF 450 illustrerer den store indsats, vi har lagt i at udvikle de mest brændstoføkonomiske lastbiler i branchen,” sagde Bart Bosmans, salgs- og markedsføringschef og medlem af DAF’s bestyrelse.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk