Renault i Danmark vil nu gå ind i kampen i det lille varebil-segment med den nye Kangoo, der er klar i foråret efter præsentation i april.

Den nuværende anden udgave af Kangoo har fem år på bagen, og har solgt i 400.000 enheder i Europa – og ligger nummer ét i sit segment, men herhjemme har man ikke kunnet få en tilfredsstillende prissætning.

Den nye Kangoo er ændret på mange områder, selv om basis-udformningen er uændret.

Strømlinet frontparti

Mest synligt er det nye og mere strømlinede frontparti samt ændrede baglygter – mere i stil med Mercedes-Benz Citan, som Renault også bygger – og som fortsætter uændret.

Z.E. udgaven har fået flyttet sit ladestik på bilen fra skærmen til bag Renault-emblemet på fronten, som også ses i den nye Zoe Z.E.-model, der også vil blive tilbudt i Van-udgave selv om elbiler er uden afgift herhjemme.

Z.E. udgaven har blåt logo og sorte lygtekranse. Baglygterne har også blå toner.

Instrumentering med multimedie
Dernæst er instrumentbræt, center-konsol og rat nydesignet – med plads til de nyeste multimedie-systemer og Tom-Tom navigation – hos Renault benævnt som R-Link (standard i Extra-udgaver). Her skal nævnes Bluetooth, e-mail, navigation og USB.

Man kan nu få tre forsæder – bortset fra bl.a. Z.E.-el udgaven. Dørpanelerne er ændrede – og det giver bedre komfort
Endelig er der kommet nye sidespejle. Der er fortsat meget fokus på aflæggepladsen.

Kendte motorer
Teknisk er der sket en opdatering af teknikken med serviceintervaller på 40.000 km mod 30.000 km. tidligere.

Motorerne er i princippet de samme som hidtil – men nu med start/stop-system. 23,3 km/l klarer de to mest økonomiske ECO-mode dCi-motorer på 75 og 90 hk – det giver 112 g CO2 pr. km.

Den største diesel på 110 hk har et CO2 tal på 115 gran – mens den 112 hestes TCe benzinudgave udleder 140 gram.  Standard er gearskifte-indikatorer

Tre karosseri-længder
Varerummet er uændret – og man kan i udgaver med gitter bag føreren fortsat fælde passager-ryglænet frem for at give mere plads til langt gods. Fabrikken bygger Kangoo i tre længder – Van, Compact og Maxi.

Fabrikken I Maubeuge nord for Paris har især gjort meget ud af at forbedre kvaliteten – en øvelse, man også blev sat til at Mercedes under udviklingen af Citan.

Det betyder, at man har forbedret finishen på svejsepunkter, bedre finish på dørpaneler, bedre forseglinger i forbindelse med karosseri-finish, arbejde med lavere lydniveau og akustik.

Nyeste udgave af esc
Sikkerhedsmæssigt har Kangoo fået nyeste udgave af esc stabilitets-system, bakke-starthjælp (så bilen ikke ruller ved start på en bakke), ekstra trækkraft med løst underlag (antispin).

Man kan nu få bilen med bakkamera – med skærmen indbygget i solskærmen.

Kangoo Z.E. har også en lydkilde, så man kan advare feks. fodgængere og cyklister om at der kommer en lydløs bil – den er virksom mellem 1- og 30 km/t.

Programmerbar opladning
Brugeren af Kangoo Z.E. kan også programmere opladningen af bilen for at udnytte så lave el-priser som muligt i perioder, hvor samfundet ikke bruger så meget el. Systemet kaldes ”My Z.E. inter@ctive” pakke.

Der er iøvrigt solgt 7.000 Kangoo Z.E. til dato – heraf de 4.000 i hjemlandet. Bilen blev hædret prisen Årets Varebil i Danmark 2011 – og med prisen ”Van of the Year” – Årets Varebil i Europa for året 2011. Kangoo Z.E. er den mest solgte el-varebil i Europa.

Fabrikken bygger ialt 63 udgaver af Kangoo med 21 motortyper og 200 farver – samt Citam for Mercedes-Benz. Siden 1971 har fabrikken bygget 4,9 mio. biler.

Renault har også deres Tech-facliteter i Maubeuge, så kunder fra båndet kan få deres biler skræddersyet.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk