(CABOURG)

Renault Trucks og moderselskabet Volvo Group Trucks har brugt 15 mia. kroner på at bygge en helt ny lastbil-serie, og efter at have prøvet eksporttrækkeren Renault T i nogle timer på ofte meget små franske landeveje og byer med smalle gader ved Normandiets kyst må jeg indrømme, at øvelsen med at bygge afløseren for Magnum er lykkedes ganske godt. Man fornemmer ingen vibrationer og der er et lavt lydbillede.

Der er jo samtidig udført 21 mio. km. testkørsler, heraf de 16 mio. km. på landevej hos bl.a. 50 kunder, som også er blevet interviewet om deres mening med bilen. Og på fabrikken i Blainville-sur-Orne i Normandiet, hvor førerhusene samles, arbejder 2.100 personer på at bygge bilen vedhjælp af 150 robotter.

Toppen af modelserien
Jeg i prøvede ganske vist kun toppen af modelserien – 520 og 480 modeller med 13 liters motorer og med ydelser på 512 og 473 hk (begge Euro 6) samt med fuldt udstyrstrim, men støjniveauet er særdeles lavt, og det var ganske let at manøvrere de store vogntog rundt på de til tider meget smalle veje i byerne – bl.a. takket været den 12 trins automatiserede Optidriver gearkasse, så man kunne koncentrere sig m at få lastbil og trailer med rundt om hjørnerne.

Masser af trækkraft
Masser af trækkraft – især i den 512 hk udgave, så selv store stigninger var ikke noget problem for den store Renault. Motorerne er produceret fælles med Volvo – og også motorbremsen, som er særdeles effektfuld, er af svensk oprindelse. Også retarderen var let at arbejde med – og meget virkningsfuld.

Renault T serien har skivebremser hele vejen rundt samt bakkehjælp (hill start assist), antispin system og advarsel mod frontal kollisioner.

Meget lidt motorvej
Nu var der usædvanlig lidt motorvej at køre på – og i de meget snoede veje nordpå var begge motorer rigelige til at trække lastbilen rundt. Der er 150 Nm forskel på 473 og 512 hk udgaverne – med 2.550 Nm i 512’eren, begge motorer mellem 1.050- og 1.400 omdrejninger.

Desværre var der ikke andre modeller at prøve på turen til Frankrig. Jeg så langt efter de mindre 11-liters udgaver, og D-serie distributionsudgaverne bliver først tilgængelige formentlig i begyndelsen af 2014.

Højt til vejrs
Jeg prøvede først et Sleeper Cab førerhus og derefter en High Sleeper Cab udgave. I førstnævnte er der kun tre trin op, men til gengæld er der en større midterkonsol. Hvor førerhuset er højt, er der fire trin op til kabinen – og gulvet i kabinen er helt fladt. Der er tillige 1,85 meters ståhøjde.

Man sidder godt i de velformede Recaro sæder, og når man har lært at betjene eksempelvis speedpiloten, ruller man roligt af sted. Den skal dog først aktiveres på en knap et stykke fra rattet, men så foregår indstillingerne lige ved hånden. Nævnes skal også den store 7-tommer farveskærm.

Brede kontakter
Fordi der ofte arbejdes med handsker, er kontakterne to cm. brede og lette at gå til. Der er også masser af aflæggeplads i skabene over forruden.

Udsynet er upåklageligt både genne forruden og via de mange spejle. Parkeringsbremsen er elektrisk betjent, hvilket er ret nyt for lastbiler.

Kun instrumentbrættet er lidt plast-agtigt og viser, at det ikke er en lastbil i den allerdyreste ende af spektret, men det er let at rengøre – og skal man bruge den som regionalbil til måske jordkørsel eller anden form for entreprenørbil, så opfylder den alle funktioner.

Lastbillen til store flåder
Mange taler om, at bilen mest er tænkt som bilen til de store flåder, men jeg tror, at mange mindre vognmænd vil blive glade for bilen, der har et bredere førerhus end forgængeren Magnum. Kabinebredde er mellem 2.35- og 2,5 meter.

T-serien får ikke Volvos nyeste detaljer – så som dynamisk styring, men testbilen havde bl.a. linjevogter (lane departure warning) og active cruise control – altså afstandsregulering, hvor køretøjer bremser ned, hvis bilen foran bremser.

God aflæggeplads
Under bilens køje på 800 mm er der et køleskab, som kan trækkes ud, så chaufføren kan fange en flaske vand – uden at skulle stoppe op. Øverste køje kan fungere som ekstra ”gemt” aflæggeplads, når køjen er slået op.

Et stort rum er der adgang til i siden af bilen, men godset, man har i rummet, kan man også nå gennem en luge under køjen.

Der er et trin, der kan vippes ud, når tuden skal rengøres. De fleste vædsker påfyldes, når motorhjælmen er vippet op.

Teknik Renault T 520 DTI 13:
Motor: 6 cyl. diesel 24V.
Miljø: SCR – Euro 6.
Ydelse: 512 hk v. 1.450-1.900 omdr.
Moment: 2.550 Nm. v. 1.050-1.400 omdr.
Gearkasse: Optidriver automatiseret. 12 gear.
Retarder: Optibrake+ (Voigt).
Affjedring: Bladfjedre for/luft bag.
Dieseltank: Op til 1.475 liter.
Forrudehældning: 12 grader.
Døråbning: 85 grader.
Tilvalg: Optifuel program.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk