Danmarks i særklasse billigste varevogn. Det er ingen overdrivelse, når næstbilligste gulpladebil koster 14.000 kroner mindre end nærmeste konkurrent – Ford Fiesta Van. Begge i benzinudgave og plus moms.
 
Dacia Sandero er salg i den kommende weekend, men varebil-udgaven er formentlig først klar i november måned.

Antallet af personbiler, der bliver ombygget til varebiler, er nogenlunde stabilt. I år har væksten var på 3,3 procent. Således er det forventningen, at omkring 7.500 personbiler i det kommende år vil blive ombygget til vans. Og en del af dem Dacia.  

Skal sælge 300 Sandero Van
”Vi regner med at sælge 2-300 Sandero Van. Her er jo faktisk en bil, der er større end Clio – også i varerummet – og motoren er Renaults kendte benzin og dieselmotorer. Vi tror, at gulpladeudgaven primært vil være med dieselmotor – til 67.900 kr. plus moms, siger pressechef Søren Hyltoft, Renault i Danmark.
 
Allerede nu er den store Dacia Lodgy tilgængelig som van, og lige om lidt også den noget mindre Dacia Sandero.

VOTY.dk har i vintes prøvet Sandero på en kort strækning i Sverige – og det er faktisk en ganske velkørende bil med masser af plads og god plads.
 
Dacia Sandero Van er udstyret med 1.2 liters 75 hk benzinmotor. Nærmeste konkurrent (Fiesta) koster 75.000 kroner, og der er flere af de åbenlyse konkurrenter, der er op til 25.000 kroner dyrere.
 
Diesel også billigst
Ganske som personvognsudgaven fås Dacia Sandero også med diesel. Her begynder prisen ved 67.900 kroner – og igen er der langt op til nærmeste konkurrent – Fait Punto. Den befinder sig på 80.000 kroner og er derved mere end 12.000 kroner dyrere.
 
Dacia Van har i ombygget version  et varerum, der i længden måler 1.395 mm – i bredden 1.270 mm og i højden 920 mm.
 
”Benzinversionen er udstyret som basismodel, det vil sige, at der er alt det man har brug for og intet andet. Dieselversionen er noget bedre udstyret. Her er elruder, fjernbetjent centrallås, ratbetjent radio/cd og bluetooth telefoni standardudstyr, fortæller Søren Hyltoft.

Af andre varebiler i klassen kan nævnes Hyundai  i20 til ca. 80.000 kr., Renault Clio til 86.000 kr., Toyota Yaris til 86.300 kr., Fiat Punto til 86.400 kr. og Opel Corsa til 87.000 kr.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk