Aiways er ét af de nyeste bilmærker i Danmark – og som de fleste andre nye mærker kommer den fra Kina og er elektrisk.

Men det skal man ikke grine af, for landet i midten har nok allermest erfaring med el-komponenter, da landet jo forsyner hele verden med chips og batterier. Faktisk er Aiways er stor leverandør af batterier til alverdens bilproducenter.

Så der er masser af erfaring at give af – og tilmed er koncernens opstart som producent ikke halsløs gerning.

Erfarne bilfolk bag

For selv om det herhjemme kun er blevet til en enkelt model – U5 – flere er på vej så som U7 – er den udviklet af eksperter, der er hentet fra andre producenter. Bl.a. Geely, der i dag ejer Volvo, og flere europæiske bilfolk.

63 kW batteriet i bilen og elmotoren på 170 kW sikrer bl.a. en rækkevidde ifølge WLTP normen på 410 kilometer – men kører man lidt for frisk til hele tiden eller meget på motorvej, så forsvinder strømmen hurtig.

Forbruget af strøm i kulde må også forventes at være højt.

1.500 kg. trailer

Men helt fantastisk kan bilen trække en trailer på 1.500 kg. Det har betydet en hel del henvendelse fra erhvervsvirksomheder, som bl.a. er interesseret i bilen på gule plader for at kunne tilbyde grøn transport – efterhånden et krav fra flere kommuner, hvis man vil sikre sig en ordre.

Med et varerum på 1.500 liter plus aflæggerum under varerumsgulvet er der masser af plads inden døre – og vi har bl.a. prøvet den med læs, og det havde bilen ikke problemer med at trække afsted med.

Der er i øvrigt også aflægge under frontklappen, hvor ladekablerne kan opbevares.

Fin komfort

Bilen er en SUV model – det vil sige, at man sidder højt og har godt udsyn – og har let ind- og udstigning. Og der er rigtig god plads – med god støtte i sæderne. Vi skal også fremhæve en meget fin samlekvalitet – det vidner bl.a. de robuste døre om.

Bag rattet sidder man godt – og vi skal fremhæve bilens gode præstationer – således til 100 km/t på 7,5 sekunder. Alle elbiler har jo moment fra 0 km/t.

Betjening via skærmen

Man skal dog vænne sig til, at alle betjeninger er lagt ind i bilen store 12,3 trykfølsomme HD informationsskærm – og det skal man vænne sig til. Der skal bladres en del – bl.a. for at indstille ventilationen.

Udstyret er helt i top i den prøvede Premium model – og her skal vi nævne elektrisk vippe/skyde soltag, læderrat, alufælge på 19 tommer, elektronisk bagklap, læderindtræk, indfældede dørhåndtag, varme i sæder, el-justerbare sæder og trådløs opladning af telefonen.

Der er dog ikke navigation – den skal man spejle fra sin telefon.

Adaptiv fartpilot og LED

Sikkerhedsmæssigt skal vi nævne adaptiv fart, 360 grader Around View Monitor, 2-zone klimaanlæg, aktiv nødbremse, parkeringssensor, blindvinkel assistent, regnsensor, automatisk p-assistent, linjevogter, skiltegenkendelse og full LED lygter for og bag.

Fartpiloten var ret følsom og reagerede ofte på parkerede biler – hvilket er irriterende.

Prisen på 276.500 kroner for testbilen eksklusive moms er tæt på hvidpladeprisen på 335.000 kroner – men lidt lavere, fordi man sparer momsen. Basismodellen ”Plus” koster 248.500 kroner plus moms.

Van for professionelle

Fordelene ved Aiways Van er betinget af professionelt brug, hvor man netop sparer momsen på bilen og momsen på driftsomkostninger – på papegøjeplader vil prisen på grund af opbygningen formentlig være højere end bilen på hvide plader.

Dertil kommer 6.250 kroner om året i afgift for privat brug af en varebil – uagtet at der ikke svares afgift på elbiler under 480.000 kroner (2022 tal).

Der er fem års garanti – og otte års garanti eller 150.000 km for elkomponenterne.

Lang opladning med Wallbox

Man skal dog gøre sig klart, hvor langt man har behov for at køre – for selv om rækkevidden efter WLTP målemetoden er 400 kilometer, er den længe om at lade op, selv om man har en 11 kW Wallbox at lade fra hjemme eller i virksomheden.

For man får kun ekstra 140 km rækkevidde fyldt på efter otte timer – og at en fuld opladning tager 17 timer.

For bilens elmotor kan kun trække strøm fra en fase i elnettet, så den kan kun arbejde med en hastighed på 3,7 kW. Optimalt ville være tre faser.

20-80 pct. på 35 minutter

Hvis man har behov for længere ture, må man fordi en hurtig-ladestander. Bilen kan her tanke op til 90 kW – eller fra 20- til 80 pct. på 35 minutter.

Med 63 kWh virker batteriet ellers stort nok. Ydelsen er den samme som VW ID.3 og ID.4 – nemlig 204 hk og et moment på 310 Nm. Så den når 100 km/t på 7,8 sekunder. Topfarten er begrænset til 160 km/t. Man kan vælge imellem køre køremodus – ECO, normal og sport.

Der er også regenerativ bremseeffekt, hvor der samles strøm op – i tre tempi.
Sandwich-konstruktion

Fast affjedret

Så bilen er ganske hurtig – den har elektrisk servostyring – og bl.a. multilink hjulophæng bag, men affjedringen virker noget fast. Der er ikke traditionel gearvælger. Gearene vælges via en drejeknap.

Hele batteripakken er samlet i en slags sandwichkonstruktion i bunden af bilen – det giver et lavt tyngdepunkt. Det forbedrer samtidig sikkerheden i forbindelse med en kollision.

Hele bunden af bilen er aluminium – resten højstyrkestål, så bilen er faktisk let af sin størrelse at være. Køreklar vægt er fra 1.795- eller 1.845 kg. – alt efter om det er Plus- eller Premium udgaven.


Faktaboks Aiways U5 e-Van Premium:
Batteri: 63 kW.
Ydelse: 204 hk/170 kW.
Moment:310 Nm.
Rækkevidde WLTP: 400 km.
Træk: forhjulstræk.
Topfart: 160 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 7,8 sek.
Ladetid wallbox: 8 timer/140 km (med 3,7 kW).
Ladetid wallbox 0-100 pct./400 km: 17 timer.
Ladehastighed: 3,6/6,6 kW (1 fase/16/32 A).
Ladetid med 90 kW lynlader 20-80 pct.: 35 min.
Forbrug kWh/100 km: 16,6/17 kW.
Akselafstand: 2.800 mm.
Køreklar vægt: 1.845 kg.
Totalvægt: 2.275 kg.
Læssehøjde: 780 mm.
Mål bagklap: 1.020 x 860 mm.
Trailervægt med bremser: 1.500 kg.
Hjul: 19 tommer alu.
Dæk: Cooper Discover HTT 235/60 R19.
Bremser: vent. skiver for./skiver bag. ABS, esc.
Varerum: 1.550 liter.
Fabriksgaranti: 5 år.
Garanti el-teknik: 8 år/150.000 km.
Pris hvide plader: 335.000 kr.
Vanpris testbil fra: 276.500 kr. plus moms.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk