På Renault Trucks stand i hal E vil gæsterne opleve de nye Renault Trucks vare- og lastbiler. Oplevelsen fuldendes af den helt rette stemning, når Paris kommer til Herning.

”På stand E-4014 kan vi næsten ikke vente med byde velkommen til kolleger i branchen, vores kunder og samarbejdspartnere, unge mennesker og chauffører med vores stand-koncept, som ikke er set magen, ” siger Helle Hartvigsen, Web & Marketingkoordinator hos Volvo Danmark A/S, der repræsenterer Renault Trucks i Danmark.

Flere konkurrencer

De besøgende skal naturligvis stifte bekendtskab med Renault Trucks familien, og de vil høre meget mere om bilerne og serviceydelser – samt få mulighed for at vinde præmier i konkurrencer, som afholdes alle tre messedage.

”Vi vil vise både diesel- og el-lastbiler (E-TECH) samt den helt nye OEM producerede e-Cargo Bike til by og park, der har en rækkevidde på 80 km. Denne e-Cargo bike er indstillet til en pris på Transport 2023,” siger Helle Hartvigsen.

Lastbiler og varebiler

I flere haller bl.a. på den ”grønne” stand fremviser Renault Trucks deres 16T E-TECH lastbil, og i atriumgården uden for hal E vil der være Renault Trucks lastbiler og varevogne. Der bliver også mulighed for at prøve nogle af køretøjerne.

Herudover ser man frem til at fortælle om Renault Trucks T- og C E-TECH modellerne. Produktionen af Renault Trucks T -og C E-TECH starter i slutningen af 2023 på fabrikken i franske Bourg-en-Bresse.

”Alle skal være velkommen til at besøge vores stand og opleve de franske produkter og komme til ”Paris”. Vi er næsten ikke til at komme uden om. Vores stand vil være noget, man ikke har set før på transportmessen i Herning,” siger Helle Hartvigsen.

En god oplevelse

Gæsterne vil allerede fra den store P-plads ved hovedindgangen stifte bekendtskab med Renault Trucks. Dette vil forsætte når gæsterne kommer igennem de tre indgange til hallerne.

”Vores forventninger til messen handler om at give de besøgende og vores Renault Trucks familie en rigtig god oplevelse,” siger Helle Hartvigsen.

Renault Trucks Danmarks stand E-4014 på Transport 2023 skal gøre de besøgende nysgerrige efter at opleve Renault Trucks’ verden af produkter og serviceydelser.

“Men i bund og grund vil vi gerne vise vores Renault Trucks familie frem, da vi har en helt unik team-spirit og tilsammen har mere end 100 års anciennitet,” siger Helle Hartvigsen.

Fakta – modeller der vises på stand E-4014:
1. Renault Trucks T High 6×2 med Turbo Compound Edition model
2. Renault Trucks T High 4×2 med Turbo Compound Edition model
3. Renault Trucks D Wide E-TECH opbygget med Dalby kroghejs
4. Renault Trucks Master E-TECH Red Edition opbygget med box-lift
5. Renault Trafic Red Edition
6. e-Cargo Bike

Fakta: modeller der vises i atrium gård foran Hal E:
7. Renault Trucks C-8×4 tridem HMF-wirehejs opbygget
8. Renault Master E-TECH med box-lIft

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk