Skandalen i VW-ledelsens top har fyldt Europas erhvervsaviser den seneste tid – efter at formanden Prof. Ferdinand K. Piëch satte spørgsmålstegn ved Dr. Martin Winterkorns evner som øverste chef i Volkswagen AG.

Bestyrelsen støttede dog Winterkorn – og Ferdinand Piëch trak sig fra bestyrelsen sammen med hustruen Ursula.

Det gav plads til to nye medlemmer – og begge fra familiens inderkreds, nemlig Julia Kuhn-Piëch, 34 år, og Dr. Louise Kiesling, begge niecer af Ferdinand Piëch. Det skriver avisen Die Welt.

Erfaring fra MAN lastbiler
Julia Kuhn-Piëch er dog ikke et ubeskrevet blad i koncernen. Siden 2014 har hun nemlig siddet i bestyrelsen i MAN Truck & Bus AG.

Hun er uddannet jurist i Wien, hvor hun også studerede til ejendomsmægler på Wiens teknologiske universitet. Hun arbejder i dag som professional ejendomsmægler.

Sammen med en designer
Hun følges ind i bestyrelsen af Dr. Louise Kiesling PhD – 57 år, som har studeret modedesign i Wien og bildesign på Royal College of Arts i London. Hun har siden arbejdet som designer i Tyskland, Østrig og Storbritannien. Hun er desuden i dag partner i flere virksomheder – bl.a. Textilmanufaktur Backhausen GmbH i Hoheneich i Østrig.

De to nye kvindelige medlemmer er med øjeblikkelig virkning indvalgt i VW AG’s bestyrelse efter ansøgning til retten i Braunschweig. Indsættelsen skete forleden – juridisk korrekt jævnfør paragraf 104 i den tyske aktieselskabslov.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk