Retsplejen på køre-hviletids området er hullet som en si. På et møde forleden på Axelborg i København – arrangeret af International Transport Danmark (ITD) og Danske Busvognmænd – var budskabet klart: Vognmænd og chauffører får ikke en fair behandling i landets stive retssystem, og der mangler sammenhæng i forholdet mellem gerning og sanktion.
Flemming Damgaard Larsen fra Venstre – næstformand i Folketingets Trafikudvalg – er enige med ITD og Busvognmændene – men han understregede, at man fra organisationernes side må blive ved med at tage fat i de 29 medlemmer af Retsudvalget, som han sagde ikke forstod sagens sammenhæng – og da de fik en halv meter faglitteratur m.m. om dagen, læste de heller ikke om problemerne.
Tage kontakt til retsudvalget
Til gengæld lovede Flemming Damgaard Larsen så også, at han ville stille spørgsmål til retsudvalget ud fra alle de artikler og indlæg, som han fik tilsendt.
Så kunne embedsmændene i ministeriet komme på overarbejde. Første dokument fik han så af miljøkonsulent Kjeld Hougaard Jensen fra fagforeningen 3F – der havde samlet en række problemstillinger.
Foredragsholderne mente, at man med fordel kunne flytte sagerne med virksomhedskontrol tilbage til Trafikstyrelsen – og så lade politiet holde sig til deres vigtigste funktion: At kontrollere busserne og lastbilerne ud på vejene – dels for trafiksikkerhedens skyld – og dels for at tage fat i de værste syndere, der overtræder køre-hviletidsbestemmelserne.
Overbebyrdet Trafikstyrelse
Udfordringen er dog, at Trafikstyrelsen kunne bliver overbebyrdet.
– Det er især omkring virksomhedskontrollerne, vi oplever absurde og groteske sager. Særligt i byretterne ser vi langtrukne sagsforløb, uforberedte anklagere og prisgivne dommere, som i udgangspunktet støtter sig til anklagerne. Et eksempel er en sag, som stadig kører to år og syv måneder efter, at de ture, som sagen handler om, fandt sted. Det er ikke værdig retspleje, sagde ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen
Han understregede dog, at branchen selv har et klart ansvar for at overholde reglerne.
Regler er ufleksble
Men det betyder ikke, at kontrol- og sanktionssystemet er velfungerende – og sundt.
Advokat Ulla Fabricius, der netop har tabt en sag ved Højesteret, der betød frakendelse af kørekortet for en chauffør var også med ved konferencen – og hun understregede, at reglerne nok ikke er fleksible nok – men at branchen også skal passe på ikke at udnytte reglerne for hårdt.
Man kan overtræde køre-hviletidsreglerne med 30 procent – men så skal man ikke lægge de 30 pct. på fra starten, for så går det let galt.
For kort pause tæller ikke
Hendes klient fra Højesteret havde holdt to pauser efter hinanden – men i stedet for henholdsvis 15- og 20 minutters pause, kørte han efter 14- og 18 minutter.
Men i det tilfælde, at man ikke holde hele pausen, tæller den slet ikke med – så han havde derved overtrådt reglerne med mange minutter.
Bagateller sagde Landsretten – men det mente Højesteretten så ikke.
Forældet retssystem
Men det er for voldsom en straf, hvis man ser på ideen med reglerne. Der var jo ikke opstået en farlig situation, mente Ulla Fabricius.
Men samtidig understregede hun, at hele retssystemet trænger til en ændring.
I dag kan retssager vare i månedsvis ved den lokale retsinstans og ved domstole i årevis – og imens må vognmænd og deres chauffører tage fri for at tage til retssale rundt om i landet.
Selv sagsakterne fra politiet, som advokaterne får kopier af, må ikke sendes til de anklagede.
Meget rejseaktiviitet
De må fysisk besøge advokaten. Og er chaufføren ikke med i retssalen, kan vognmanden ikke forsvare sig.
De mange udfordringer for chaufførerne, der risikerer at miste kørekort og job på grund af det, de fleste mennesker vi anse for bagateller, betyder ofte, at de på forhånd dropper jobbet som chauffør.
Oven i det er der ikke altid fælles EU regler i medlemslandene – så straf og bøder er forskellige fra land til land, og har man brudt reglerne i Østrig og stoppes i Danmark, er det de danske domstole, der skal i aktion – med danske regler.
Prøv med en smiley-ordning
– Mit budskab skal I derfor ikke være i tvivl om: Det er tid til nytænkning omkring den måde, vi håndterer køre-hvile-tiden på, sagde Jacob Chr. Nielsen.
Eksempelvis pegede han på, at myndighederne kunne indføre en smiley-ordning på området. Virksomheder, der gør sig fortjent til den bedste smiley, får så mere plads og råderum fra de kontrollerende myndigheder.
Ikke bare udstede bøder
Proportionalitet og den såkaldte Urban-dom kom i fokus med oplæg af advokaterne Hans Sønderby fra Hansen/Sønderby og Ulla Fabricius fra MAQS Law Firm.
Urban-dommen er en dom fra EU-Domstolen, som sidste år slog fast, at de nationale myndigheder ikke kan udstede bøder i centimetermål til chauffører og vognmænd.
Samtidig med konferencen førstebehandlede Folketinget et lovforslag om revidering af færdselsloven, så bødekataloget for fejlbetjening af lastbilernes kontrolapparater bliver blødt op.
Langt til målet
Men som advokat Hans Sønderby slog fast, er der stadig et stykke til målet.
– Jeg har læst lovforslaget, og det er langt fra at opfylde proportionalitets-kravet. Selve køre-hvile-tidsreglerne er ikke medtaget, arbejdsgiveren får en bøde på 6.000 kroner uanset grovhed, og der er stadig risiko for frakendelse af kørekortet pga. ufarlige forseelser, fortalte Hans Sønderby.
Han pegede på, at domstolene ofte peger på, at det kan være hensigtsmæssig at dømme hårdt – men med det udtryk er der ingen jura tilbage, som han udtrykte det.
