I flere år har det været til diskussion, om man skulle køre på vinterdæk, på helårsdæk eller bare fortsætte på sommerdæk, når vinteren satte ind. 

Nu har folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) stillet forslag om krav til brug af vinterdæk, når føret kræver det. Forslaget bakkes op af en lang række organisationer.

Når føret er som det har været tilfældet i denne vinter, er det kun sund fornuft at anvende vinterdæk på alle typer køretøjer, også i Danmark, mener man i Dækbranchens Fællesråd.

Sommerdæk giver problemer
”Desværre benytter ikke alle sig af den sunde fornuft – og kører alligevel ud på sne- og isglatte veje på sommerdæk, hvilket kan give problemer, både for dem selv, men også for de andre trafikanter, som har sikret bilens vejgreb til forholdende, siger Volker Nitz, direktør i Dækbranchens Fællesråd.

Ad frivillighedens vej lader det ikke til at alle følger fornuften, selvom 86 procent af privatbilisterne ifølge en undersøgelse foretaget i januar i år, har taget opfordringerne til sig.

305.000 biler på sommerdæk
14 procent på sommerdæk i vinterføre lyder ikke så slemt, men denne andel udgør alligevel 305.000 biler, når tallet gøres op i forhold til vognparken.

”Det handler om mobilitet i samfundet og naturligvis også sikkerhed. Kan man vælge at lade bilen stå, så er der intet i vejen for at have sommerdæk på året rundt, men desværre ser vi jo, at alt for mange kører ud på sommerdæk, også når der er behov for vinterdæk, siger Volker Netz.

Det er, som han siger, alt andet lige rarest, at sidde i en varm bil med ungerne som skal af sted, frem for at stå ved et koldt busstoppested.

Erhvervslivet må frem
“Hvad angår håndværkerbilerne, busser og lastbiler, så er det jo ikke en option, at blive hjemme, hvis man ikke har de rigtige dæk. Derfor hilser vi forslaget fra Rasmus Prehn velkommen,” siger Volker Nitz.

I 2010 iværksatte tidligere Transportminister Hans Christian Schmidt en høring netop omkring vinterdæk ved lov.

Ingen reaktion
En lang række organisationer udover dæk- og autobranchen støttede en lov om vinterdæk – herunder også FDM, BAT, 3F, Forsikring- og Pension, Dansk Transport og Logistik. Men desværre skete der ikke yderligere på området.

”Danmark er omgivet af nabolande, som har forskellige lovkrav om brug af vinterdæk, som vi bør tilslutte os. Hvad enten det så er den ene eller anden model vi indfører herhjemme, så kan det kun blive bedre end det vi kender til i dag, hvor de få sætter dagsordenen for flertallet af fornuftige bilister”; sigerAC Volker Nitz.

Leave A Reply