Kia Danmark viste i dag for første gang deres økonomiudgave af PV5 Cargo – kaldet ”Short Range.”
Det skete på Fleet Network Expo messen i København – så bilen nu fås med tre batteristørrelser: 43,3-, 51,5- og 71,2 kWh.
Rækkevidderne på de tre batterier er henholdsvis 236-, 297- og 416 kilometer.
Bylogistik
Produktchef Kris Mathiesen forventer dog fortsat, at de fleste vil vælge det største batteri – Long Range – primært fordi kunderne har fokus på den senere restværdi.
”Men det mindste batteri er velegnet til mindre håndværkere og kommuner, der ikke har så stort et kørselsbehov – bl.a. til bylogistik,” siger Kris Mathiesen.
Fra 195.000 kr.
Flere vil også vælge det lille batteri af økonomiske årsager, for her har man en startpris på PV5 Cargo L1H1 på 195.000 kroner.
”Der er et spring på 20.000 kroner op for hver batteripakke,” fortæller Kris Mathisen.
Han fortæller også, at der siden lanceringen af bilmodellen for et år siden, er solgt 700 PV5 Cargo herhjemme.
1.700 hvidplade-udgaver
Det giver bilen en femteplads blandt el-drevne varebiler. Den mest solgte version er i øvrigt den lange udgave af Long Range modellen.
Hvideplademodellen PV5 Passenger endda i 1.700 enheder – så det er over al forventning, siger han.
Én af hver udgave
På messen havde importøren valgt at udstille én af hver tilgængelig PV5 Cargo udgave – en L1H1, en L2H1, en L2H2 og en chassisudgave.
Men desuden var der yderligere udstillet otte andre PV5 Cargo hos andre udstillere – primært opbyggere.
”Det gør opbyggerne bl.a., fordi PV5 Cargo er så fornuftig og regulær at bygge op på,” siger Kris Mathiesen.

