Volvo Trucks introducerer nu Volvo Redningstjeneste – en 24 timers assistance, hvor man kan få hjælp ved nedbrud eller uheld – alt sammen for at sikre tryghed, så jobbet ellers kan gennemføres som planlagt uden at få ekstra udgifter.
”Et nedbrud, som ikke er planlagt, kan blive meget kostbart med leveranceforsinkelser og et forværret omdømme for transportvirksomheden. Med den nye redningstjeneste ”Volvo Bärgningsassistans” kan vores kunder være trygge ved, at køretøjet bugseres på en ansvarsfuld måde, og at omkostningerne ikke løber løbsk,” siger Fiona Mårtensson, ansvarlig for Volvo Action Service hos Volvo Trucks.
Med Volvos redningstjeneste man sikret, at de firmaer, som benyttes til opgaven, er udvalgt af – og har en kontrakt med – Volvo Trucks.
Omfatter også trailer og påhængsvogn
Hvis lastvognen f.eks. skal bringes til værksted, omfattes den nye service også bugsering af påhængsvogn eller sættevogn til det nærmeste Volvo-værksted. Skulle der ske en skade under arbejdet, dækkes den også af Volvo Trucks nye redningstjeneste.
Servicen dækker omkostninger op til 3.500 Euro, hvilket er mere end dobbelt så meget som tidligere.
Servicen introduceres til at begynde med til transportvirksomheder i Norden, Frankrig, Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien, Belgien og Holland og er til rådighed i hele Europa 24 timer i døgnet.
Fakta om Volvo rednings-assistance:
Redningshjælp 24 timer i døgnet via Volvo Action Service.
Dækker omkostninger op til 3.500 Euro.
Kun redningsfirmaer udvalgt af Volvo Trucks benyttes.
Transport af lastvogn/trailer, hvis lastbilen skal til nærmeste Volvo-værksted.
Ubegrænset antal redningsopgaver.
Sikrer mod følgeskader som opstår under redningstjenesten.
Indeholdt i Volvo Guld Kontrakt
Fås som tilvalg til Volvo Blå og Volvo Sølv Kontrakt