Marc Boderke, 45 år, er fra 1. oktober ny adm. direktø for Mercedes-Benz i Danmark og Sverige.

Han begyndte sin karriere i Daimler-koncernen i 1995 og han har haft forskellige roller inden for produktorganisationen, hvor han blandt andet har arbejdet som produktchef for C-Klassen, CLK, E-Klasse coupe og E-Klasse cabriolet.

I tiden fra 2008 til 2013 var han Vice President Marketing for Mercedes-Benz i Canada og siden 2013 Vice President Sales & Marketing for Mercedes-Benz i Japan. I hans tid i både Canada og Japan blev Mercedes-Benz nummer ét på premium markedet.  

”Min ambition er, at vi bliver det mest efterstræbte bilmærke på det danske marked for premiumbiler. Jeg ser frem til at nå dette mål med mit team, vores forhandlere og andre partnere,” siger Marc Boderke, ny administrerende direktør for Mercedes-Benz i Danmark.

Efter seks år som administrerende direktør for Mercedes-Benz i Danmark og Sverige vender Jörg Himmelmann tilbage til hovedkontoret i Tyskland, hvor han bliver ansvarlig for Mercedes-Benz’ uddannelsesorganisation Global Training.

Marc Boderke vil ligeledes have ansvaret for både det danske og svenske marked, hvor han har det overordnede ledelsesansvar for virksomhederne samt for salget af personbiler.

Direktørændringen trådte i kraft den 1. oktober.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk