Ifølge udenlandske fagblade så som Automotive News er Renaults ledelse positive overfor Fiats interesse i at indgå en joint-venture aftale.

Historien er, at Groupe Renault forleden modtag et forslag fra Fiat-Chrysler Automobiles (FCA) om en 50/50 fusion mellem de to koncerner, som VOTY.dk beskrev.

For danske erhvervskunder er det formentlig ikke noget, der vil skabe problemer for levering af en ny varebil fremover, men det er mega projekt, der kan gøre det til verdens største bilkoncern med et salg på 15 millioner biler på verdensplan, hvis man tager både FCA og Renault-Nissan alliancen med.

Økonomiske problemer

Begge koncerner har haft økonomiske problemer – senest Renault_Nissan allianceen efter afskedigelsen af topchef Carlos Ghosn.

For FCA handler det bl.a. om at komme på omgangshøjde med andre bilkoncerner i udviklingen af ny miljørigtig teknologi til kommende bilmodeller.

Personbilerne Punto og 500 er allerede aldersstegne. Nyeste biler er på Alfa Romeo siden – og selv varebilen Ducato kører uforandret i flere år. Eneste nye er en prototype på en elektrisk ny Panda minibil, der er vist i år.

Forskellige el-udgaver

Der kommer i år en eludgave af Ducato – i samarbejde med AD Auto i England. PSA, FCA’s samarbejdspartner på store varebiler, viste på bilmessen i Birmingham eludgaver af deres Peugeot Boxer og Citroën Jumper – men ikke i samarbejde med Fiat, som ellers bygger de tre biler på Sevel syd fabrikken i Val di Sangro i det østlige Italien.

Tidligere i år underskrev de to koncerner, at de ville fortsætte dette samarbejde indtil 2023.

Men da PSA købte Opel/Vauxhall af General Motors, blev Vivaro-designet ændret til PSA’s design fra f.eks. Peugeot Expert.

Stærke i forskellige verdensdele

Hvad der fremadrettet vil ske med samarbejdet mellem Renault og FCA er ikke til at vide.  Renault har stor erfaring med elbiler, Nissan er stærke i Østen – og FCA er stærke via Jeep og Chrysler i USA.

Fiat har tydeligvis behov for en samarbejdspartner, påpeger Automotive News og desuden flere finansmedier. Et plus har dog altid været de særdeles momentstærke dieselmorer, som produceres til Ducato af Fiat Power Train, som også leverer til Iveco – som iøvrigt netop har opdateret deres Daily.

Det er også et spørgsmål om, hvad John Elkann, barnebarn af Gianni Agnelli, vil sige. Han menes ifølge finansmedier at være mest stemt for en aftale med Renault.

Nyheder fra Renault

Renault har netop vist deres nye Master og Trafic modeller -også i el- og hybridudgaver. Trafic således med 48V Mild Hybrid udgave.

PSA vil måske lade produktionen af Boxer og Jumper flytte fra Italien. I hvert fald har PSA meldt ud, at det er Opel i Rüsselsheim, der skal stå for varebilsudviklingen fremover.

Men Val di Sangro er en meget stor fabrik, der også bygger mange Fiat campere. Om den nye konstellation mellem FCA og Renault kan bruge fabrikken, er svært at sige. Der er i hvert fald mange medarbejdere, der sikkert er nervøse lige nu.

PSA-chef irriteret

Groupe Renault er i forvejen med i en alliance med Nissan og Mitsubishi og har desuden mærkerne Dacia, Lada, Alpine og Samsung.

Et samarbejde med FCA kan måske gå ud over Alliancen – i hvert fald peges der på, at chef for samarbejdet ville blive lagt i hænderne på Renault chef Jean Dominique Secard.

Endnu mere forvirrende er det, at FCA tidligere har haft møder med netop PSA om et samarbejde. Og PSA chef Carlos Tavares har været meget negativ i sine udtalelser om FCA-Renault flirten.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk