Formel 1 cirkus kaldes verdens fornemmeste motorsportsklasse ofte – og det er da også rigtig mange logistikopgaver, der skal løses før, under og efter et løb.
Det britiske Formel 1 team Red Bull har til løbene i Europa derfor anskaffet sig syv Renault Truck T 520 High som trækkere til at trække teamets trailere mellem løbene.
At købe syv lastbilstrækkere til at fragte containere i Europa er ganske normalt, men indholdet i de syv Red Bull trailere er noget ganske særligt – man kan sige en forlængelse af Formel 1 løbenes Pit Lane.
Med 3D scanner
Et par af trailerne fragter de kostbare racerbiler, andre fragter reservedele og værksteder – mens andre igen indeholder køkkenfaciliteter og beboelsesmuligheder og kontorer for 35 personer. Værkstedet indeholder også en 3D scanner for at producere reservedele på stedet – så man hurtigt kan udskifte reservedele på racerne.
Denne særlige serviceenhed kaldes Tree House er en naturlig udvidelse af Red Bull teamets garager på Pit Lane.
Gode Renault Trucks-relationer
Men hvorfor lige Renault Trucks ?
Renault Trucks er jo partner med Volvo Trucks, men teamet har kørt Renault lastbiler i mange år – nu bliver det så den nyeste Euro 6 udgave med 13 –liter motor på 520 hk.
Red Bull’s hovedsponsor er Infinity, som er Nissans luksus-mærke, der dog ikke sælges herhjemme. Nissan og Nissan erhvervsbiler er også sponsorer på lige fod med alliancepartner Renault – og så er det også naturligt at vælge en Renault lastbil.
Godt sted at slappe af
Lastbilerne er også forsynet med Optibrake+ motorbremse og Voith retarder, når den dyre last skal bremses ned på vejen.
Teamets kørere, Daniel Ricciardo og Daniil Kvyat, plejer nu ikke at køre frem og tilbage mellem løbene i lastbilerne – de flyver. Men trailerne er nu et godt sted at være på træningsdagene, hvad enten man skal spise eller man skal hvile sig.