(PARIS)
Man skal kunne høre, at man kører i en Renault varebil – uanset om lyden f.eks. kommer fra blinklyset, om der er en advarsel for lav batteristand, om man ikke har taget sin s-sele på – eller man ikke holder korrekt på rattet.
”Der er utallige muligheder,” siger Laurent Worms – chef for lydlaboratorierne hos Renault LCV i Paris.
Vi sidder i hans studie i Renault Design Center i udkanten af Paris, hvor han med sin computer og mixerpult varierer forskellige lyde, som kan passe til en varebil fra Renault – for lydene skal være dybere end de tilsvarende lyde til Renault personbiler.
Som referencelyd har han optaget de tilsvarende lyde fra en Peugeot – og de har ikke samme klang, understreger han.
Personlige
Han har også sin guitar, som han bruger til at skabe nye lydeffekter – men ellers er lydene elektroniske fra computeren.
Han skal også arbejde med lyde så som advarsel for at overskride fartgrænser – lyde, som EU foreskriver. Uanset hvad – så skal man fornemme DNA’en fra Renault varebilen.
”Man kan også forestille sig, at lydene fra bilen kan blive personlige – som chaufføren kan vælge – men fortsat, så man ikke er i tvivl om, at de kommer fra en Renault varebil,” siger Laurent Worms.
Lyd til personbiler
Renault har allerede arbejdet med lyde til deres personbiler – og her har man bl.a. arbejdet sammen med kunstneren og komponisten Jean-Michel Jarre.
Den første bil, han arbejdede med lyd til, var Renault Scénic E-TECH, hvor arbejdet begyndte i 2022. Nu er samarbejdet forlænget med fire år – frem til foreløbig 2028.
Ideen er at udvikle endnu mere fordybende lydoplevelser for brugerne.
Velkomst
I samarbejde med design- og ingeniørafdelingerne på Technocentret hos Renault – samt med lydleverandører og andre partnere, vil Jean-Michel Jarre designe og udvikle lydsystemer samt skabe nye lyde og nye musikalske oplevelser.
Den første fase af partnerskabet skabte en ægte lydidentitet for Renault-køretøjer med udviklingen af lydlandskaber i bilen, der afspejler typen af musik, sammen med en melodi til at byde bilister velkommen til at sætte sig ind i bilen.
Advare fodgængere
Dertil en VSP (Vehicle Sound for Pedestrians) udsendt af fra elektriske køretøjer (bl.a. Scenic, Megane og Renault 5) og E-TECH fuldhybridbiler så som Austral ved hastigheder under 30 km/t for at advare fodgængere.
Velkomstlyden findes i tre versioner, herunder en til Esprit Alpine-modeller og en til den seneste Renault 5 og kommende Renault 4 E-Tech electric, kaldet den “ikoniske” version.
Kunstig intelligens
I tilfældet med VSP blev der udført en dybdegående analyse for at skabe en lyd, der ville afspejle Renault-mærkets identitet og gøre den genkendelig i det bymæssige lydlandskab – samtidig med at den symboliserer en respektfuld vision om mobilitet.
Fornyelsen af partnerskabet er en del af et mere ambitiøst, langsigtet mål – at udforske de nye områder, der åbnes op af AI – kunstig intelligens – for at levere en enestående lydoplevelse med en avantgarde-lyddefinition, der opfylder de højeste standarder for ekspertise.