Crossover design er på mode, og efter lanceringen af crossover udgaven af Clio, Captur, viser Renault nu også crossover udgaven af Scénic – med tilnavnet XMOD – med højere frihøjde.

Sammen med en opdateret Scénic serie, bliver alle nyder vist på bilmessen i Genève i begyndelsen af marts måned.

XMOD er mere kompakt at se på end Scénic og har andre designelementer – bl.a. andre baglygter. Bilen har som den første i familien udvidet vejgreb – Extended Grip – der virker som et antispin system. Dertil et mere råt crossover-design og får koncernens nye 130 hk maskine.

Solgt i 4,4 mio. enheder
Den 17 år gamle Scénic model, som blev valgt til Car of the Year fra begyndelsen, har været en gigantisk succes alle årene med et samlet salg på 4,3 mio. enheder.

XMOD kombinerer det rå croosover look med et elegant sportsbetonet interiør.

Udstyret omfatter udvendigt aluminiums-fælge, særlige kofangere, forkromede bundplader og tagbøjler i kromdesign. Fronten har Renaults nye look inklusive LED kørelys.

Ændret interiør
Inden døre finder vi en ny center-konsol, hvor de vigtigste kontakter findes.

På et drejehjul betjenes antspin-systemet – ligesom et joy-stick styrer multimedia-systemet om bord – f.eks. TFT (Thin Film Transistor) digital display, samt Renault R-Link touchscreen  – og på topmodellen et læderrat med flad underkant, som kendes fra racerbiler.

Pedalerne er i aluminium ligesom gearstangen og visse detaljer. Sæderne er beklædt med alcantara/læder.

Chaufføren styrer antispin-systemet
Chaufføren kan manuelt selv indstille antispin-systemet til re underlag – f,eks. sne, mudder og sand.via det omtalte drejehjul I konsollen.

Der vælges imellem Expert-mode, som alene håndterer bremsesystemet og overlader motorens omdrejninger til chaufføren – Road-mode vælger normale antispin system, når man kører over 40 km/t – og endelig Loose-Ground mode, hvor bremsekontrol og motorens omdrejninger for at opnå det optimale greb i underlaget.

Også ny Scénicserie
Som altid har Scènic budt på masser af plads og masser af aflæggerum (71 liter i personbils-udgaven). Scénic har altid været populær som gulpladebil – og XMOD bliver ingen undtagelse.

Samtidig med XMOD viser Renault en opdateret Scénic serie i Genève med den nye familie-front, et ændret interiør, mulighed for R-Link system og Bose lyd-teknik – samt med mulighed for at få den nye 130 hk dieselmaskine.

Instrumenteringen er ændret, så der er plads til det nye multimedia system, som også fås i XMOD.

Ofret tre mia. kroner
Renault har investeret cirka tre mia. kroner på at modernisere fabrikken i franske Douai, som også skal producere nye topmodeller fra 2014.
Man arbejder ud fra fire hjørnestene i filosofien: en grundig forståelse af kvalitets- standard og praksis, daglig kvalitets-styring, den højest mulige viden blandt medarbejdere – og øget fokus på kvalitetsfornemmelse.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk