Der er smil på læben hos den økonomisk trængte spanske befolkning efter at Nissan har meldt ud, at man vil bygge en ny let lastbil i Madrid-forstaden Avila.

Samtidig investerer Nissan 45 mio. kr. i produktionen af eNV 200 – eludgaven af varebilen NV 200 og tilhørende gearkasser.

Man øger også produktionen med 24.000 enheder af den 1 tons pick-up, Navara. Det beløber sig til 105 mio. kr.

Udnytter fabrikker optimalt
Endelig vil fra juli 2014 Nissan bygge en helt ny personbil på fabrikken i Barcelona, der ellers primært har været brugt til produktion af erhvervsbiler. Men finanskrisen betyder, at alle produktionsanlæg skal udnyttes maksimalt.

Fabrikken i Barcelona kom i dette tilfælde ud med det bedste bud efter forhandlinger med de lokale fagforeninger.

Det drejer sig om ekstra 80.000 enheder – og ekstra 1.000 ansatte direkte og 3.000 indirekte fra bl.a. underleverandører – alene her er investeringen 825 mio. kr.

Begynder at bygge eNV 200
Så alt i alt bruges 975 mio. kr. på at udbygge Barcelona fabrikken – også så den er klar til at bygge personbilen og til produktion af eNV 200.

Der bliver også brug for udvikling af et nabo-område til underleverandører, så man kan opfylde just-in-time filosofien.

Sammen med produktionen af den nye lette lastbile på fabrikken i Avila, kommer Nissan til at investere over 1,5 mia. kr.

Men til historien er også, at man har fået en god dialog med regering, fagforeninger og ansatte, så Nissan fortsat kan være konkurrencedygtige.

Skal bygge 200.000 biler
Det er et stort projekt for Nissan at skabe et fabriksområde som det i Barcelona, hvor man både bygger 4×4 modeller, varebiler, el-varebiler og tilhørende gearkasser (til både eNV 200 og Leaf) samt fremover også personbiler.

Fabrikken vil i de kommende år bygge 200.000 biler om året – med fuld kapacitet – og endda begynde at bygge et helt nyt produkt.

Til stor glæde ikke mindst på landet og Catalonien. Alene ungdoms-arbejdsløsheden i Spanien er omkring 60 pct.

Store muligheder fremover
”Vores frugtbare forhandlinger, som har mundet ud i den store udvidelse af produktionen, har åbnet døren til nye produktionsmuligheder fremover.

Lige nu er det vigtigste at få en succesfuld lancering af de nye produkter og fortsat være konkurrencedygtige – og lykkes vi, vil der dukke nye muligheder op, siger Fransk Torres, adm. direktør i Nissan Motor Ibérica.

Nissan bygger 695.000 biler i Europa fordelt på 24 modeller. Nissan Motor CO. er en del af Renault-Nissan alliancen med Carlos Ghosn som øverste chef for begge mærker.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk