ElectriCity er navnet på et fabriksoområde i det nordlige Frankrig, hvor den franske bilfabrik Renault Group vil samle sin elbil-udvikling og delvist sin produktion.
Udviklingen skal ses som en del af bilkoncernens strategiske fremtidsplan ”Renaulution.”
Ambitionen er 400.000 biler om året. ElectriCity-navnet står for en sammensmeltning af tre fabrikker, der slås sammen for at skabe det største elbils område i Europa.
Fabrikker i tre byer
ElectriCity samler fabrikkerne i Douai, Maubeuge og Ruitz. Fabrikker, der tilsammen i dag har 5.000 medarbejdere.
Renault Group og repræsentanter fra de relevante fagforeninger har netop underskrevet en aftale vedrørende fremtiden for Renaults fabrikker i regionen kaldet Hauts-de-France.
Målet med den nye enhed er at skabe den mest konkurrencedygtige og effektive produktion for elbiler i Europa.
400.000 elbiler
Det er tanken, at der allerede i 2025 skal producers 400.000 elbiler fra ElectriCity. For at understøtte projektet forventes det, at der skal ansættes yderligere 700 medarbejdere
Hauts-de-France regionen, hvor fabrikkerne er placeret, har de nødvendige forudsætninger for at blive førende i Europa, når det gælder know how og produktion gennem elbilernes værdikæde.
I forbindelse med forskning og udviklings-funktioner (R&D) vil Renault Group indgå partnerskaber med universiteter i området.
Startup-virksomheder
Desuden vil man aktivt indgå i partnerskaber med innovative startup-virksomheder.
I Douai fabrikken vil man allerede fra i år begynde produktionen af personbilen MeganeE – den nye C-segment elbil. Og det er også her en helt ny C-segment bil ser dagens lys indenfor for få år.
Douai bliver også stedet, hvor den nye platform til elbiler i det mindre B-segment skal udvikles og produceres.
Kangoo’s hjemby
Maubeuge har i årtier har været omdrejningspunktet for Renaults varebilsproduktion – hvor man de seneste 10 år har produceret Kangoo Z.E.
Her fortsætter man med produktion af den nye Kangoo – både den elektriske Kangoo Z.E. og andre versioner af Kangoo, samt søstermodellerne til Kangoo – Nissan NV250 og Mercedes-Benz Citan.
Den mindst kendte fabrik i det nye ElectriCity, ligger i Ruitz. Det er herfra, de nye elektriske komponenter til de kommende elbiler vil blive produceret.