Scandlines ledelsen var i højt humør dengang for fire år siden, da der var stabel-afløbning på den første af to kommende  færger til Gedser-Rostock overfarten – på en iskold december aften på Volksverft i Stralsund med deltagelse af Landespresident Erwin Sellering, Mechlenburg Vorpommern.

Men den blev aldrig – i lighed med søsterfærgen M/S Copenhagen – bygget færdig i Tyskland. Færgerne var bygget forkert – de var for tunge og kunne ikke gå ind i færgelejet i Gedser.

Ikke klar i 2012 som planlagt
Så færgerne kom ikke i drift som planlagt i sommeren 2012 – to år efter, at de var bestilt. Og det tidligere østtyske P + S Werften GmbH kom derefter under konkurs-begæring.

For kontrakten blev nemlig annuleret – men senere købte man alligevel stumperne og fik fynske Fayard værft til at ombygge skibene, så de kunne bruges på overfarten.

Testprogram trækker ud
Byggeriet er inde i den absolutte slutfase – men det meget omfattende testprogram trækker dog desværre ud. Forsinkelsen skyldes delvis en skadet hovedstrømtavle, ligesom juleferien også er en medvirkende årsag, meddeler Scandlines.

Arbejdet i maskinrummet er færdiggjort, og alle test er dog forløbet tilfredsstillende. Det samme gælder for den nye bro. Også de to vogndæk er klar til brug. Kabelarbejdet blev afsluttet midt i december, mens arbejdet med interiør vil blive afsluttet i løbet af de næste par uger.

Men en endelig dato for at sætte færgen i drift kan man endnu ikke oplyse om.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk