Kia har valgt at skifte firmaets logo ud på alle modeller – så de ser ud som i den elektriske EV6. Det gælder også én af Kia’s helt skarpe modeller – Ceed, der som udviklingen og kunderne kræver, også fås i en plug-in hybrid udgave.
Vi har prøvet den nye Ceed, der som Van fås fra godt 202.000 kroner plus moms – eller cirka 250.000 kroner som personbil.
Nu har Kia kun basismodellen udregnet som Van – men i testede Upgrade-model er det nok en pris i underkanten. Som personbil skal man lægge 305.000 kroner.
Plug-in i en periode
Beskatningen var mere gunstig for plug-in biler for et par år siden – men eksperter forventer også, at plug-in teknik kun er et stoppested på vejen, hvor endestationen kunne være både brint og el. Men der kan jo også dukke andre drivmidler om ad åre.
Men det er jo i nutiden, at man skal bedømme køretøjerne – og netop en stationcarudgave af Ceed har i ganske mange år været blandt kundernes favoritbiler.
Det skyldes iøvrigt også fine køreegenskaber. Den er skarp på en snoet landevej.
47 km rækkevidde
Testbilen med 1,6 liter yder 141 hk sammenlagt – hvor de 105 hk er benzinmotoren, mens resten kommer fra elmotoren, som yder 8,9 kWh. Det forklarer, at der mangler power, når strømmen er gået efter 47 km, som er den officielle rækkevidde for en fuldt opladet bil.
Det kan også ses på momenttallene – samlet er momentet 265 Nm – med benzinmotoren alene kun 147 Nm.
Selvfølgelig samlers der lidt strøm op fra regeneration, opbremsning og friløb – men når så man kaster sig på motorvejen på vej til mødet i det anden ende af landet, så er for det meste de 105 hk, der skal sørge for fremdriften. Og det går fint, hvis man slapper af og ikke kører for sporty.
Bedst med strøm
Den præsterer bedst med strøm på batteriet – og så er støjniveauet også lavere. Man samler bedst strøm op, når man kører i sport-mode, selv om lyden er højere. Ellers vælg eco.
Så optimalt skal man altid have adgang til en ladestander eller wall-box hjemme og/eller i virksomheden for ikke at trække på de dyre benzindråber.
Så en bil, der kun bruges lokalt, er resultatet – med mindre man kan lide at sidde på en motorvejs-café, men bilen lades op.
Billig i grøn ejerafgift
De fleste producenter har valgt samme taktik – med en lille benzinmotor og en elmotor, for så kører man langt på literen på papiret – og man betaler meget lidt i grøn ejerafgift.
*
Ceed fås også med en 1-liter benzinmotor – men så er benzin-udgaver både rarere at køre, er mindre støjende og mere smidig. Ceed fås også med en 1,5 benzinmotor uden plug in – og sågar diesel, som dog er dyr at holde kørende.
1.300 kg. trailer
Med mindre man har stort kørselsbehov – som Van-ejere jo ofte har. Som plug in kører kan man trække en trailer på 1.300 kg. med bremser.
Vi kan nævne, at der er 630 mm læssehøjde til det flade varerum, hvor der er fire fastgørelseskroge. Bagklappen er tillige elektrisk. Og der er alu-tagræling. Der er midterboks – men ikke handskerumslås.
Bag rattet er der god komfort i førersædet af stof og læder – med varme – hvor ryglænet også kan indstilles trinløs med rulle, der er også justerbar lændestøtte, trådløs mobiloplader, 2-zone klimaanlæg – samt varme i rattet.
Adaptiv fartpilot
Endelig skal vi nævne adaptiv fartpilot i testbilen, nødbremse, LED lygter overalt, skiltegenkendelse, nøglefri start, elektrisk håndbremse, linjevogter, bakkamera, regnsensor, usb-stik, p-assistance og læderrat.
Bilen havde automatgear, som også kan skiftes manuelt – plus 17-tommer alufælge. Og ekstra blindvinkelassistent.
På bilens touchscreen kan man følge med i bilens energiforbrug – og anden historik. Det er også flot, at der er der gjort plads til ladekabler i et rum under gulvet i varerummet.
—
Fakta Kia Ceed GDI SW 1,6 plug in hybrid Upgrade:
Motor: 4 cyl-plug in hybrid.
Slagvolumen: 1.580 ccm.
Ydelse benzinmotor: 105 hk v. 5.700 omdr.
Moment benzinmotor: 147 Nm v. 4.000 omdr.
Ydelse samlet: 141 hk v. 5.700 omdr.
Moment samlet: 265 Nm
Elmotor: 60,5 hk-170 Nm.
Batteripakke: 8,9 kWh.
Rækkevidde: 50 km.
Topfart: minimum 168 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 11 sek.
Forbrug: 66,7 km/l.
CO2 udslip: 33 g/km.
Gear: 6-trins dobbeltkobling/aut.
Træk: forhjulstræk.
Varerum: Ca. 1.500 liter.
Dæk: Michelin Primacy 3 – 225/45 R17
Affjedring; Uafhængig for og bag.
Bremser: Vent. skiver for /skiver bag.
Køreklar vægt: 1.608 kg.
Totalvægt: 2.030 kg.
Trailer: 1.300 kg m. bremser.
Garanti: 7 år/150.000 km.
Testbil hvide plader: 337.897 kr.
Hvide plader fra: 279.900 kr.
Pris Ceed SW fra: 202.000 kr. plus moms.