Scania i Danmark indfører nu skræddersyet vedligeholdelse af lastbiler – i stedet for man som hidtil har foretager service baseret på antal kilometer (periodisk eftersyn).

Danmark har  været pilotprojekt – og i dag er der 500 lastbiler, der bruger skræddersyet service – det kommer fremover til at omfatte mange flere lastbiler.

”I dag indkalder vi nu køretøjet til service, når de operationelle data indikerer, at der er behov for vedligeholdelse (skræddersyet service). Det betyder, at køretøjet får service, når der virkelig er brug for det,” siger servicesalgschef Poul Egtved.

For ofte eller for sjældent
Med de hidtidige vedligeholdelsesintervaller var der risiko for, at køretøjet blev repareret for ofte eller alt for sjældent.

Hvor ofte en lastbil skal på værksted afhænger af, hvordan køretøjet anvendes i praksis. Langturskørsel med 35 tons mellem Danmark og Holland er ikke det samme, som at køre den samme afstand med samme køretøj mellem Danmark og Norge.

I de fleste tilfælde vil det nye koncept betyde, at lastbilen bruger mindre tid på værkstedet og mere tid på vejene.

Via Communicator
Det nye koncept er baseret på data, som sendes fra Scanias sorte boks Communicator, der er standardmonteret i alle nyere Scania-lastbiler. Boksen sender operationelle data til Scania, som konstant overvåger køretøjets driftsdata.

Denne overvågning gør det muligt at bestemme med stor præcision, når en bestemt vedligeholdelsesopgave skal udføres. Det er også muligt at optimere vedligeholdelsesopgaverne med andre typer af arbejde, der kræver et værkstedsbesøg, for i sidste ende at reducere det antal gange, køretøjet skal på værksted.

Skræddersyet service betyder, at chaufføren eller vognmanden ikke behøver at holde styr på, hvornår køretøjet skal serviceres.

I stedet bliver man kontaktet af Scania, når det er tid. Det betyder, at værkstedet har alle de væsentlige oplysninger før indkaldelsen og kan forberede sig på besøget i detaljer.

Fordele for kunden ved skræddersyet service:
•    Lastbilen er mere tid på vejen, mindre tid på værksted
•    Service er optimeret til lastbilens kørselsmønster
•    Service er skræddersyet til vognmandens / lastbilens behov
•    Scania tager sig af lastbilens behov for service, mens kunden tager sig af sin virksomhed
•    Når serviceaftalen udløber, har kunden en lastbil med høj gensalgsværdi, der er opdateret med den seneste software, og som er serviceret efter alle fabrikkens forskrifter på et autoriseret værksted.

Stilholt ultimo 2016
Indtil videre er det kun Scania Danmarks egne værksteder, der kan udføre denne service. Vi forventer dog, at autoriserede Scania-forhandler i det nordjyske, Stiholt, vil kunne tilbyde skræddersyet service i løbet af fjerde kvartal 2016.

”Scania har cirka 2.500 online-køretøjer i Danmark, der potentielt kan benytte sig af skræddersyet service,” siger Poul Egtved.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk