Ford kan ikke lade være. Aldrig så snart har en ny bilmodel set dagens lys, før der skal bygges en sportsudgave af bilen.

Mest indenfor personbiler selvfølgelig – men varevognsfolkene holder sig ikke tilbage.

Transit har gennem årene jævnligt været præsenteret i en mere sporty udgave – ja sågar en racerudgave, man satte omgangsrekorder med på racerbaner, og nu altså den nye Transit Custom – kun bygget med kort akselafstand og 2,9 tons totalvægt. Den nuværende Transit-serie blev allerede suppleret med en sportsudgave i 2007.

18 tommer alu-fælge
2,2liters motoren i den nye model er på 155 hk og 385 Nm, den kraftigste maskine til Custom modelrækken – og den ser barsk ud med frække farver krydret med racerstriber.

Inden døre er der sæder med del-læderbetræk samt DAB radio og SYNC stemmestyrings-system. Udvendigt – foruden farver og striber – også karosserifarvede kofangere, sidelister, dørhåndtag og sidespejle. Dertil kommer 18 tommer aluminiumsfælge med 235/50 lavprofildæk.

Det vil især være selvkørende vognmænd, man forventer vil investere i Sport-udgaven, der i første omgang tilbydes på det britiske marked.

Snart til Danmark
Men formentlig dukker den snart op i andre lande. Formentlig også Danmark – som hidtil.

”Den nye Transit Custom Sport Van tilbyder kunder en sporty varebil med samme egenskaber som Transit Custom serien gør i det hele taget – og som kunder tager som en selvfølge: funktionalitet og kompetance, siger marketingdirektør David Petts fra Ford Britain’s varebildivision.

Transit Custom, som for nylig har vundet titlen “International Van of the Year 2013”, kan dog også fås I en mere grøn udgave.

Senest har Ford lanceret en ECOnetic udgave, som byder på nok 1-tons klassens bedste brændstoføkonomi.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk