(BELCHIN, Bulgarien)

”En endnu grønnere og elektrisk Ranger pick-up i Europa i de kommende år ? Det overvejes da.”

Det sagde Kyle Sherer, chef-ingeniør hos Ford of Europa, da vi mødte ham under årets pick-up test i Bulgarien for nylig – forud for kåringen af International Pick-Up Award (IPUA).

For Ford har masser af erfaring med bl.a. F-150 Lightning modellen i USA.

Optimal løsning

Men det europæiske marked er ikke helt klar til den elektriske pick-up endnu – ifølge Ford-chefen.

”Derfor er den nye Ford Ranger i plug-in hybrid udgave for os den optimale løsning lige nu,” sagde Shearer.

De nordiske lande er længst med drømmen om en pick-up på el – de sydeuropæiske lande halter bagefter.

Ingen elektriske 

Ved årets pick-up test I Bulgarien var der da heller ikke en eneste elektrisk pick-up i deltagerfeltet.

Maxus har præsenteret elektriske pick-up køretøjer så som T90 – men i Bulgarien stillede man op med en diesel (T60).

Nyeste elektriske pick-up, der er lanceret, er Isuzu D-Max Electric, som i dag sælges i bl.a. Sverige. Isuzu stillede ikke op til IPUA-testen, og herhjemme har importøren skudt den til hjørne, da den p.t. er for dyr.

Drejningsmoment på 697 Nm

Derfor kan plug-in-hybrid modellen være et alternativ – da de også er mere økonomiske. Ranger PHEV e-4WD er samtidig den kraftigste i Ranger serien – men et drejningsmoment på 697 Nm.

Her kan dieseludgaverne ikke være med, så da vi satte den på prøve i bjergområdet syd for Sofia, faldt den ikke igennem.

Bilen har masser af trækkraft op af de stejle bjergsider – med tæt skovbevoksning og klippeformationer, der skal styres udenom.

Let tilkobling

Ranger er den typiske, europæiske type pick-up med 940 kg. nyttelast, som er tilpas kompakt til opgaverne i terrænet.

Bilen kan køres med to-hjulstræk (2H), firehjulstræk (4H), automatik (4A) og lav udveksling (4L). Dertil tilkobling af spær på bagakslen. Firehjulstrækket slås let til via en drejeknap i midterkonsollen.

Her indstilles iøvrigt også trailerassistenten. Til trailere har Ford udviklet et system, så man kan manøvrere baglæns – alt sammen via en drejeknap, hvor man også indstiller firehjulstræk.

Skal læres at kende

Men Ford har lagt flere opgaver ind i bilens touchscreen – bl.a. tilkobling af down-hill assistenten og tilkobling af bageste spærredifferentiale.

Det ville være rart at have disse indstillinger som knapper udenfor skærmen – især i terrænet – men ellers er skærmen let at arbejde med.

Men derefter klarer den også både op og nedkørsel – gennem skov og klipper – helt uproblematisk. Ned ad bakke uden at røre bremsepedalen.

Strømudtag i ladet

Man sider godt i de skålformere sæder, og man har et godt greb i det lille læderrat. Samlekvaliteten er fin, og der mærkes ingen vibrationer i kabinen.

Vi har tidligere prøvet Ranger PHEV under endnu mere ekstreme forhold ved verdenspremieren på Island tidligere på året – hvor vi forcerede smeltevandsfloder og regnvåde og fedtede bjergstier med lethed.

PHEV modellen har også to V2L system med stikkontakter i ladet med samlet 6,9 kW power-output til både betjening af håndværktøj og til lys og strøm til lejren i ødemarken.

Kendt teknik

Det bedste ved PHEV teknikken er, at bilen er mere økonomisk end de bedste dieseludgaver. 2,3 liter benzinmotoren er kendt fra Ford biler jorden rundt, og 10 trins automatgearet er hentet hos Ford i USA.

Det fungerer bedre end med dieselmotorer – og man kan jo også vælge at skifte til manuel mode. 4×4 teknikken er er kendt fra hele Ranger familien.

Når det gælder fremtiden og el, så er Ford allerede langt fremme – og har sin egen batterifabrik i USA.

Batterier i traileren

Kyle Shearer pegede på, at for en arbejdshest som Ranger er el-udgaver både dyre at anskaffe sig i dag – og dyr i elforbrug, ikke mindst når man kører med tung last og tung trailer.

”Fremtiden vil vise os nye metoder til at afhjælpe problemerne – så som ekstra batterier placeret i traileren,” siger Shearer.

Det er et system, som også har været vist af flere producenter af ellastbiler – og trailerproducenter.

”Det handler om at opnå længere rækkevidde med en elektrisk pick-up – også når de kører med læs.”

Større efterspørgsel

Herhjemme er PHEV udgaven af Ranger ved at indfinde sig – og efterspørgslen på bilen er ifølge forhandlere, vi har talt med,  faktisk større end på dieseludgaver – og prisen ikke dyrere end dieseludgaverne.

Officielt koster den 402.700 kroner plus moms – og den er kun udbudt med Wiltrack udstyr og som Double Cab.

43 km rækkevidde på el

Rækkevidden på ren el er oplyst til 43 km, som er fint for lokal transport. Tilmed lades batterierne op undervejs, så der altid er lidt strøm tilbage på batterierne.

Så man kan også vælge at koble el til, når man nærmer sig en by (EV later) – og ved at vælge opladning (EV charge) kan man lade batterierne under kørslen.

Lettest er at lade bilen vælge (EV Auto) – og i byen kan man manuelt vælge el (EV now).

Kraftige terrændæk

Effekten i elmotoren er 75 kW og litium ion batteriet er på 11,8 kWh.

Både I Island og i Bulgarien var Ranger phev bilerne udstyret med kraftige terrændæk – ellers kommer man ingen vegne, når underlaget bliver bundløst.

I ladet er der 10A og 15A kontakter med 2,3- og 3,45 kW udtag. Der er fortsat en nyttelast på cirka et tons og 3 tons trailer.

Når det gælder sikkerhed på vejen skal vi bl.a. nævne standardudstyr som automatisk nødbremse og adaptiv fartpilot med lane keeping syetem (linjevogter.)


Fakta Ford Ranger phev e-4WD:

Motor: 4 cyl. EcoBoost benzin
Slagvolumen: 2,3 liter.
Ydelse: 281 hk
Moment: 697 Nm
Elmotor: 74 kWh
Litium-batteri: 11,8 kWh.
CO2 udslip: 70-72 g.
Gear: 10 trins aut.
Fordeler-gearkasse: 2 trin.
Tank: 70 liter.
Rækkevidde ren el: 43 km.
Forbrug g/s WLTP officielt: 31 km/l.
Styretøj: Tandstang.
Vendediameter: 12,9 m.
Dæk: General Grabber AT3 255/65 R18
Chassis: Ramme.
Affjedring for: Uafhængig m. triangler.
Affjedring bag: Stiv bagaksel m. bladfjedre.
Bremser: vent. skiver.
Vadedybde: 800 mm.
Til- og frakørselsvinkler: 30/25,6 grader.
Rampevinkel: 21 grader.
Akselafstand: 3.270 mm.
Nyttelast: 940 kg.
Totalvægt: 3.500 kg.
Trailervægt: 3,5 tons.
Ladmål: 1.580 x 1.570 x 520 mm.
Mellem hjulkasser: 1.220 mm.
Strømudtag i lad: 2,3- og 3,45 kW.
Pris Ranger PHEV Wildtrack Double Cab: 402.700 kr. ekskl. moms.
_

Ford Ranger og salget i Europa:

51 pct. af Ranger salg er til flåder.
89 pct. af kunderne anvender trailer.
55 pct. af kunderne kører med max last (3,5 tons) på trailer.
20 pct. af kunderne er entreprenører.
13 pct. af kunderne er fra landbruget.
63 pct. af anvendelsen er jobrelateret.
35 pct. af kunderne er private.
15 pct. af kørslen er jobrelateret.
15 af ejerne er selvstændigt erhvervsdrivende.