Autohuset Vestergaard A/S Lastvogne blev i fjor igen nummer ét i årets  kundetilfredshedsanalyse – også kaldet Second To None.

Konkurrencen arrangeres hvert år blandt de danske Volvo lastvognsforhandlere ved at udspørge en række kunder om tilfredsheden med deres forhandler.

En hæder som Autohuset Vestergaard også opnåede i 2004, 2006, 2007, 2009, 2010 og nu igen i 2012.

Også bedst i Norden
Ud over at være blevet nummer ét i Danmark blev det også til den bedste placering blandt alle Volvos forhandlere i hele Norden. Dette var også tilfældet i 2007 og 2010.

Ved den nyligt arrangerede forhandlerkonference med den danske og nordiske Volvo ledelse modtog Autohuset Vestergaard A/S så et diplom på hæderen.

”Vi vil gerne takke vore kunder for den store opbakning, der gør det muligt for os igen at indtage  førstepladsen både i Danmark og Norden. Vi er utrolig glade og stolte over resultatet”, siger eftermarkedschef Niels Tange Kristensen fra Autohuset Vestergaard.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk