Danmarks i årevis mest solgte varebil har fået en elektrisk ”søster.” Det er Ford Transit Custom, som nu får i el-udgaven E Transit Custom.
Vi har prøvet nyheden herhjemme efter at have prøvet den et par gange i udlandet – og der virkelig tale om en særdeles velkørende bil med masser af overskudskraft.
Vores testbil blev venligst stillet til rådighed af Ford forhandler Andersen Biler i Ballerup.
329 km rækkevidde
Tidligere kørte vi den med en ballast på 400 kg. i varerummet – herhjemme prøvede vi den med en del mere last. Dog ikke med max nyttelast, som er 1.011 kg.
Vi har prøvet den med alle versioner – i udlandet med elmotorer på 100 kW, 160 kW og 210 kW – herhjemme med 100 kW (136 hk). Uanset hvilken model, som man vælger, er der masser af overskudskraft.
Officiel rækkevidde i den danske testbil er 329 km – men da vi herhjemme havde ladet den op til 100 procent blev vi lovet en rækkevidde på 285 km, men det var dog kun et par graders varme.
Lokal- og regional transport
Basisudgaven har et 64 kWh batteri med 125 kW/DC lade-effekt – og 11 kW AC. Vi anvendte en hurtiglader – men kunne dog kun lade med 50 kW.
Så den elektriske Custom er nok mest som lokal og regional transport – måske især med håndværkere og større flåder som kundeemner.
2.300 kg trailer
Man kan køre med tung trailer på 2.300 kg, men så går det voldsomt ud over rækkevidden. Da vi kørte lidt frisk i topmodellen var forbruget i snit 25 kWh/100 km – i basismodellen lå vi på 19-20 kWh. Men en diesel-varebil bruger jo også mere diesel med fuld last end tom.
Et plus er den standard varmepumpe, som sikrer god temperatur i kabinen uden at tære på batteriet.
Også fint, når man kører i en bil med varme i både sæder og rat (læder ). Opvarmet læderrat koster 560 kr.
Ganske letkørt
Custom i eludgave er ganske hurtig i afsættet, så man skal tage sig i agt ved afsæt.
Det er nok forklaringen på, at den hænger lidt i bremsen, når man skal køre – også baglæns – og det kræver tilvænning.
Men ellers er den ganske smidig og letkørt – og komforten bag rattet er fin. Måske passagersædet var lidt vel lodret, men det er typisk for varebiler i denne klasse.
Flyt reolerne
Når det gælder varerummet er det nærmest identisk med dieseludgaven – og man kan stort set flytte sine reoler fra model til model – også til eludgaven.
Tidligere var det udvendigt trinbræt – nu er det heldigvis inde i varerummet.
Eco, normal og sport
313.000 kroner plus moms er prisen på bilen, hvor en tilsvarende diesel koster 250.000 kroner. Men det kan jo ændre sig – set i lyset af, at konkurrenterne sætter priserne ned. Det begyndte hos Renault – og Nissan er fulgt med.
Der er onboard lader på 11 kW – og det sikrer 82 km ekstra rækkevidde på 10 minutter.
Man kan vælge at køre i Eco, normal og sport-moder – ligesom er er 1-pedal drive som rekuperation, som fungerer fint.
Rekuperation via skærmen
Men det er for besværlig at indstille. Men skal først trykke på en knap i instrumentbrættet for at få adgang til skærmen – og her så vælge køremøde så som at køre med 1-pedal drive.
Optimalt ville være at have rekuperationen via skifteplader bag rattet.
I kabinen skal vi nævne den digitale instrumentering – med skærm for chaufføren og som 13 tommer SYNC4 touchscreen i midten.
LED forlygter
Udstyrsmæssigt i den prøvede basis Trend udgave skal vi nævne 4-vejs justerbart førersæde med armlæn og lændestøtte – samt opvarmet forrude og regnsensor.
Vi skal også nævne elektrisk parkerings-bremse, handskerumslås, seks kroge i varerummet, 3-trins varme i forsæderne, varme i spejle og forrude, LED forlygter, 5G modem og nøglefri start.
Sikkerhedsmæssigt havde testbilen fartpilot og intelligent fartbegrænsning, linjevogter, skiltegenkendelse, p sensorer for og bag samt bakkamera.
Ekstra for adaptiv fartpilot
Man kan for 13.265 kroner tilkøbe adaptiv fartpilot – ACC -hvor man så desuden får læderrat, navigation og blindvinkelalarm.
ACC burde være standard, men omvendt fås det slet ikke til mange konkurrerende vareblsmodeller.
Som i den 2 tons elektriske Transit kan man bestille den 2,3 kW ProPower Onboard plug-in system til opladning af elektrisk værktøj.
Taget på sengen
Elvarebiler er først ved at slå igennem nu – og producenterne kan man sige er blevet taget ”på sengen” i forhold til hurtige politiske krav til den grønne omstilling.
Det har betydet, at flere producenter er gået sammen for at udvikle og producere elbiler – for at springe nogle dyre udviklingsår over.
Sammen med Volkswagen
Ford har forsket i el-varebiler i mange år – bl.a. med den første Connect Electric.
Nu er de gået sammen med ærkerivalen Volkswagen – og Ford bygger den nye VW Transporter på deres fabrik i Tyrkiet – både som diesel og el. Når det gælder personbiler, er Volkswagen langt – og hjælper så Ford med drivliner.
–
Fakta Ford E Transit Custom Trend L1H1 64 kW:
Elmotor: 100 kW (136 hk).
Ydelse: 64 kWh.
Ladeeffekt AC/DC: 11- og 125 kW.
Ladetid AC 10-100 pct: 7 timer.
Ladetid DC 10-80 pct.: 40 min.
Elektrisk forbrug: 222 Wh/km.
Rækkevidde: 329 km (WLTP).
Topfart: 112 km/t.
Træk: Baghjulstræk.
Dæk: Goodyear Vector 4 Seasons 215/65 R16 c.
Køreklar vægt: 2.529 kg.
Lasteevne: 1.112 kg.
Totalvægt: 3.350 kg.
Trailervægt m. bremser: 2.300 kg.
Varerum-mål: 2.602 x 1.777 x 1.433 mm.
Varerum: 5,2 kubikmeter.
(med lastluge: 5,8 kubikmeter).
Akselafstand: 3.100 mm.
Pris ekskl. moms: 313.000 kr.