Kia præsenterer nu den europæiske version af Sportage, som skulle sætte nye standarder i SUV segmentet. Sportage har været blandt Kias mest populære gulplademodeller.

Den danske lancering af den helt nye europæiske Sportage forventes omkring årsskiftet.

Den europæiske Sportage er udviklet på en helt ny platform med fokus på det europæiske marked med ideelle mål og proportioner til europæere og til de europæiske veje.

Varerum på 1.780 liter

Denne pakke har også resulteret i en væsentlig forøgelse af varerumskapaciteten, loftshøjden og benpladsen, som er markant større end i den udgående Sportage-model. Varerumskapaciteten er 1.780 liter.

Der lanceres en ny hybriddrivlinje – bl.a. en plug-in-hybridmodel – men også mulighed for diesel og benzin.

Bilen med en clean-dieselmotor, der fås med en ydelse på hhv. 115 hk eller 136 hk. Med SCR-teknologier. Dieselmodellen med 136 hk er tilgængelig med MHEV-teknologi, hvilket yderligere reducerer emissionerne.

Matrix LED lygter

Sportage kommer med LED kørelys og Matrix-LED-forlygter – også kendt som intelligent Front Lighting System.

I kabinen er der en 12,3” touchscreen og her er kommandocentralen for opkobling, funktioner og nyttige features for både fører og passager.

Bedre terrænegenskaber

En ny terræn-indstilling giver Sportage gode køreegenskaber i mere udfordrende terræn.

Et elektronisk reguleret AWD-system sikrer, at kraften fordeles optimalt mellem for- og baghjulene afhængigt af vejforholdene og kørselssituationen.

For første gang i Sportage får en helt nyudviklet terræn-indstilling debut i femte generation af Sportage – så bilen får optimal køredynamik på alle typer vejbelægning og under alle forhold – inklusive sne, mudder og sand.

Flere assistentsystemer

Når terræn-indstillingen er deaktiveret, genoptager Sportage Drive-indstillingen, hvor føreren kan vælge mellem indstillingerne Comfort, Eco eller Sport.

Bilen udstyret med en lang række assistentsystemer så som Forward Collision-Avoidance Assist System med Junction Turning-funktion, som hjælper med til at undgå kollisioner med modkørende køretøjer i forbindelse med venstresving i vejkryds.

Smart Cruise Control

Navigationsbaseret Smart Cruise Control (NSCC) hjælper med at holde den nye Sportage på en sikker hastighed på motorvejen.

Teknologien udvider NSCC-funktionen på de dele af motorvejen, hvor der er mange sving og kurver, og reducerer automatisk hastigheden før et sving eller en kurve.

Når motorvejen igen går ligeud, indstiller NSCC hastighedsgrænsen til den oprindelige hastighed igen.

Passer på fartgrænser

Den nye europæiske Sportage byder også på Intelligent Speed Limit Assist-teknologi (ISLA), som advarer føreren, hvis den aktuelle hastighedsgrænse overskrides.

Bilen har et nyt (blindvinkel) Blind-Spot Collision-Avoidance Assist-system (BCA). Hvis risikoen for en kollision bliver større, når advarslen er afgivet, tager BCA aktivt kontrol over bilen for at undgå en kollision.

Bird View udsyn

Blind-Spot View Monitor (BVM) er også med ombord i den nye Sportage, og systemet øger sikkerheden og førerens udsyn ved vognbaneskift ved at vise et billede af området til siden bag bilen i en monitor.

Parkeringsmanøvrerne bliver desuden nemmere med tilføjelsen af teknologierne Rear-View Monitor (RVM) og Surround View Monitor (SVM), der viser billeder af bilen og dens omgivelser.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk