Både salget af varebiler og lastbiler gik tilbage i november måned i år – men set over hele året må salget samlet siges at være status quo.
Men imens personbilssalget i november går frem, ser det altså anderledes mørkt ud for erhvervskøretøjer.
14,7 pct. færre lastbiler
For lastbiler er faldet 14,7 procent til samlet 367 enheder i forhold til november i fjor. For årets først 11 måneder er salget af de tunge køretøjer dog tæt på samme resultat som i fjor med en stigning på 1,4 procent til i alt 4.754 enheder.
”Lastbilsalget i november ligger på et tilfredsstillende og stabilt niveau, der minder meget om salget sidste år. Det er positivt at se, at salget for år til dato er højere end sidste år, på trods af at november har været en smule mere afdæmpet i forhold til 2018. Dette afspejler et sundt erhvervsliv der ligeledes holder et højt og stabilt niveau,” siger direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.
6,3 pct. færre varebiler
Der er kommet 3.000 nye varebiler ud på de danske veje i november måned. Sammenlignet med november måned sidste år, er det et fald på 6,3 procent til 3.000 enheder.
Med en enkelt måned tilbage af 2019 er der kommet 30.275 nye varebiler på vejen, hvor der sidste år i samme periode kom 31.116. Det svarer til et fald på 2,7 procent. Samlet er resultat for varebiler i niveau med 2018.
”Det er opløftende at se, at salget af varebiler når det samme niveau som sidste år. Dette indikerer at erhvervslivet er sundt og at der er en klar efterspørgsel på mere arbejdskraft,” siger Gunni Mikkelsen.
Varierende bussalg
Salget af busser i november 2019 er 67,6 procent højere end i november 2018. Der er i november blevet solgt 57 busser, hvor der sidste år i den samme periode blev solgt 34.
For hele året til dato er der blevet nyregistreret 512 busser, hvor tallet i 2018 blev på 513 busser.
”Det er vigtigt at pointere, at salget af busser i høj grad varierer fra måned til måned, da det grundlæggende afhænger af efterspørgslen på diverse transportservices,” siger Gunni Mikkelsen.
—
Salget af varebiler i november 2018:
Ford Transit Custom 487 enheder
Mercedes-Benz Vito 198 –
Mercedes -Benz Sprinter 186 –
Ford Transit 2 tons 156 –
Peugeot Partner 124 –
Toyota Proace 121 –
Ford Transit Connect 104 –
Volkswagen Transporter 104 –
Peugeot Expert 91 –
Dacia Dokker 86 –
—
Salget af varebiler januar-november 2019:
Ford Transit Custom 3.848 enheder
Mercedes-Benz Sprinter 1.803 –
Volkswagen Transporter 1.661 –
Mercedes-Benz Vito 1.427 –
Renault Trafic 1.330 –
Renault Master 1.208 –
Peugeot Partner 1.145 –
Ford Transit 2 tons 1.130 –
Toyota Proace 1.048 –
Peugeot Expert 951 –