Citroëns Picasso-modeller har altid været et hit som gulpladebiler – og alt tyder på at den nye Cactus får held med at gentage succesen. Lige under 100.000 kr. plus moms er prisen for Sportsvan med 100 hk og Feel-udstyrsniveau.

Den kombinerer den praktiske og komfortable bil med masser af sikkerhed og gode køreegenskaber. Fabrikken har valgt at bygge en bil, hvor alt, der kan undværes, er skåret væk.

Fra Citroëns rally-triumfer ved man, at vægten er ens fjende – og udenfor rallyverdenen betyder lav vægt også bedre brændstofforbrug og lavere priser. Bilen vejer i øvrigt 200 kg mindre en C4 modellen – men de er bygget over en C3 med forlænget akselafstand.

Fin firmabil
Når bilen så samtidig vækker opsigt med sit vovede design og sine iøjnefaldende air-bumps på siderne – urethan-plast stykker, der både beskytter imod buler ved parkering – ville være oplagt til at male firmaets logo på. Urethan behandling har man også foretaget på bagklappen.

I forvejen kan man sammensætte mange farver på bilen – plus fire farver til airbumps. Testbilen havde også hvide spejlhuse og tagrælinger (ekstraudstyr).

VOTY.dk har prøvet den nye Cactus, som fra første meter er usædvanlig let at køre – og med den 1,6 liters HDI dieselmotor på 100 hk også en ganske hurtig bil med en topfart på 184 km/t og acceleration til 100 km/t på 10,7 sekunder.

Noget højgearet
Den testede version virker dog noget højgearet – således fra 80 km/t i femte og 60 i fjerde – så i bytrafik må man ned i tredje gear. Men uden høj gearing får man i reglen heller ikke så lave forbrugstal.

Alligevel gør den i den testede udgave 29,4 km/l ved blandet kørsel. Altså miljøklasse A** og 570 kr. i halvårlig afgift. Standard er stop/start system.

Køreegenskaberne er fornemme. Vi prøvede bilen på flere ture rundt på Midtsjælland. Den kører helt entydigt – men også super komfortabelt med de brede stole. Bilen havde som ekstraudstyr 17 tommer alufæge – med 205/50 dæk.

Høj siddeposition
Man sidder højt – som i Xsara Picasso og C4 Picasso – som er et plus, når man kører meget. Parkerings-advarsel er dog ekstraudstyr.

Testbilen havde både læderrat og alufælge – og standard er en 7 tommer følsom trykskærm (touchscreen) som en iPad, hvor flere kontakter er samlet. Lige foran føreren er der blot et simpelt digitalt speedometer.

Skærmen kræver dog tilvænning, fordi man netop som på en iPad ofte skal klikke sig gennem flere programmer for at finde det, som man søger – eksempelvis ventilationssystemet. Det kræver en del opmærksomhed – og det er knap så godt, når man også skal holde øje med trafikken. Alt kan jo ikke indstilles, inden man starter – og alle er måske ikke habile iPad brugere.

Nævnes skal  speedpilot til de lange stræk, fartbegrænser, varme i forsæder, tågelygter med kurvelys, lys i varerum, 6 airbags, aircondition og dertil ABS bremser og esc stabilitetskontrol. Testbilen havde også LED lys.

Airbag i loftet
Airbag’en er flyttet op i loftet, så der bliver plads til et stort handskerum – udformet som en kuffert. Dørenes sider er udformet i et stykke – og man lukker døren ved at trække i læderremme.

De bageste sideruder er udformet som vipperuder – fint for en varebil, hvor rulleruder ikke accepteres. Der er skåret ned på vægten, hvor det er nødvendigt – men der skal være, hvad der behøves, som man siger hos Citroën. Positivt er sprinklere i spidsen af viskerarmene (kaldet Magic Wash.).

Men – eksempelvis kan rettet kun justeres vertikalt (op/ned), men så kan sædet højdejusteres og rygindstillingen er trinløs (med rulle). Egentlige kopholdere var der dog ikke. Men der er god plads i dørene. Roses skal Citroën for den flotte farvesammensætning i kabinen.

Lav trailervægt
Varerummet er pænt stort – 140 cm langtog der er en pæn stor indvendig læssehøjde fra gulv til kant på 26 cm. (79 fra kant til vejbane.) En trailervægt med bremser på 825 kg. er måske nok i underkanten, hvis man bruger i håndværker-størrelse.

Med tiden skal C4 Cactus ifølge Citroëns designere danne skole for Citroëns C-programmer. Én tng er sikkert – man vækker opmærksomhed overalt, hvor man kører.

Tekniske data: Citroën C4
Motor: 4 cykl. BlueHDI turbodiesel.
Slagvolumen: 1.560 ccm.
Ydelse: 100 hk v. 3.750 omdr.
Moment: 254 Nm v. 1.750 omdr.
Gearkasse: 5 – med stop/start.
Brændstofforbrug: 29,4 km/l.
CO2 udslip: 89 g/km.
Halvårlig grøn afgift: 570 kr.
Topfart: 184 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 10,7 sek.
Trækkraft i 5’te fra 80 km/t.
Køreklar vægt: 1.145 kg.
Totalvægt: 1.610 kg.
Trailervægt m. bremser: 825 kg.
Samlet vogntogsvægt: 2.210 kg.
Varerum: Ca. 1.100 liter.
Længde i varerum: 140 cm.
Bagdørsåbning: 79 x 75 cm.
Læssehøjde ud/indvendig: 79/26 cm.
Dimension: 4.157 x 1.946 x 1.480 mm.
Dæk: Good-Yeart Efficient Grip 205/50 R 17.
Vendediameter/kantsten: 10,9 m.
Pris: 99.990 kr. plus moms (24.998 kr.)

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk