(VILLIERS-SAINT-FRÉDÉRIC)
Vi har netop prøvet i første generation af Renault Trafic fra 1990 (med benzinmotor) samt første generation Renault Master fra 1993 – to museumsbiler fra Renault Group med få hundrede kilometer på klokken.
Det foregik ved et arrangement på Renault Groups Research&Development Center øst for Paris.
Bagefter kunne vi så prøve de nyeste udgaver af netop Trafic og Master – sidstnævnte med dieselmotor og en nyudviklet 9-trins automatgearkasse.
Var det mest moderne
Det var et kært gensyn – for vi kørte også de første generationer, da de i sin tid blev præsenteret – og dengang var det jo det mest moderne indenfor varebiler.
Nu har vi så været bag rattet på dem igen – og det spændende var, at bilerne var nye.
Ikke noget med udslidte varebiler – men køretøjer i samme stand som de udgaver, som kunderne fik leveret for over 35 år siden.
El til fremtiden
Renault havde lanceret Trafic i 1980 som afløser for den meget populære Estafette varebil (fra 1958) – mens Master fra 1982 var afløseren for Super Goelette, som afløste Goelette (i Master-størrelse) blev produceret af Renaults tunge division Saviem fra 1947 til 1965.
Snart vil Renault jo lancere den næste generation varebiler på el – en ny TrafIc, en ny Goelette og en ny Estafette – altså genbrug af navne over hele linjen. De kommer næste år.
Master er jo regerende “Van of the Year” – og fås både med el og diesel.
Stort fremskridt – dengang
Trafic og Master fra 80’erne var jo et stort fremskridt i forhold til gamle dage – og når man jo tænker på, at Renault Freres (brødrene Renault) har bygget deres biler i 125 år, så er 1980 jo vildt moderne.
Også når man kikker på en bil som Renault BD fra 1908, som også var udstillet på vores besøg – fuldt funktionsdygtig.
Akrobatisk øvelse
Det er utroligt at køre de gamle 80’er køretøjer, som kræver sin mand – alene for at komme ind bag rattet.
Og det er endnu mere besværligt at stige ind i en Estafette. Man kan sige næsten akrobatiske færdigheder.
Om bord sidder man i et sæde – eller rettere et stålskelet – med stof-overtræk.
Svær at betjene
De gamle Master og Trafic havde dog begge sikkerhedsseler, men servostyring var ikke indført dengang, så hvis bilen holder stille, kan man glemme alt om at manøvrere bilerne.
Det kræver også øvelse at få bilerne i bakgear – og dverse knapper og betjeningsgreb til f.eks. ventilation, er meget basic.
Med brede sko er det svært at få trådt koblingspedalen ned – da den var meget tæt på hjulkasse og koblingspedal.
Chaufførernes lod
Gearskiftet var også noget, der var svært at arbejde med. Man skal nærmest lede efter gearene med den vakkelvorn gearstang.
Der var vildt meget støj fra benzinmotoren i Trafic – og en masse resonanslyde fra instrumenteringen samt rumlen fra varekassen (i Master).
Bilerne kørte dog udmærket, når man først kom af sted. Man skulle bare have godt fat i rattet, for meget føling med styretøjet var der ikke.
Chokerede
Det var datidens chaufførers lod – og at nutidens chauffører kunne få det så godt som i den nye generation Master, tænkte ingen jo på dengang.
En masse testkørere (i 40’erne og 50’erne), der nu kørte de gamle biler for første gang, var chokerede – også svært ved at håndtere bilerne.
En selvfølge
Mange havde knap nok kørt med manuel gearkasse. Automatgear er i dag nærmest en selvfølge – og krav fra de fleste varebilschauffører. For automatgear er en lise – ikke mindst i tæt bytrafik.
De nye Trafic og Master med nye 9-trins automatgear er jo utroligt behagelige med næsten umærkbare gearskift.
Og glem så heller ikke, at der i dag ofte er store to-delte sidespejle og bakkamera til rådighed. Og så ergonomisk korrekte førersæder – om end passagersædet stadig er hårdt.
Plads til forbedringer
Fornyelse var dog på vej dengang for 45 år siden – bl.a. med skivebremser med servo fortil.
Men en ny Master mangler jo fortsat adaptiv fartpilot og elektrisk håndbremse. Noget som personbiler jo i reglen har.
Så selv om Renault har 125 år på bagen, så skal der jo også være plads til forbedringer.
