De mest solgte MG-biler af kinesisk oprindelse er SUV-udgaver – lidt høje og med høj siddestilling.
Men nu har MG lanceret en lidt mere sportsbetonet udgave – MG S5 EV.
Vi har prøvet nyheden, som er lidt sjovere at køre i end SUV modeller – med sit baghjulstræk og uafhængige affjedring. Bilen kører ret godt med velafstemt affjedring.
Inspirerende
Vægtfordelingen er anlagt sporty med 47:53, som sammen med det lave tyngdepunkt er med til at gøre køreegenskaberne inspirerende.
Man kan i øvrigt vælge køremodes i fem funktioner – normal, comfort, sport, custom og sne.
Batteripakken i bunden af bilen er ret flad, og man sidder alt i alt lavere end i SUV biler generelt.
MPG platformen i bilen anvendes også af den mindre MG4 og sportsvognen Cyberster.
Lang rækkevidde
Bilen har op mod 470 km WLTP rækkevidde i den testede model med størst batteri (Luxery) med 64 kWh.
Ydelsen er på 170 hk og der er et moment på 350 Nm. Den når 100 km/t på 6,3 sekunder. Topfarten er oplyst til 190 km/t.
Den lader med 11 kW (AC) og 139 kW (DC) – med tre faser. Så en hurtigladning fra 10- til 80 pct. tager 24 minutter.
Varmepumpe
Et plus er fire rekuperationstrin, så man i det daglige sjældent har behov for at bruge bremsepedalen. Man kan køre bilen på 1 pedal.
Vi skal også nævne, at kun den store udgave har varmepumpe – en fordel på vores breddegrader. Så det er bilen, man bør vælge.
Bilen har ingen aflæggerum fortil (frunk), men der er flytbar bund bagtil, hvorunder man kan få plads til el-kablerne. Fronten er designet som Cyberstar sportsvognen med LED forlygter udformet som et ternet flag.
Masser af udstyr
Sikkerhedsudstyret omfatter bl.a. adaptiv fartpilot, LED lygter, aktiv nødbremse, 360 grader kamera, blindvinkelassistent, linjevogter, regnsensor, elsæder, skiltegenkendelse, p-sensor bag, trådløs opladning af mobiltelefon samt tagspoiler, 12,8 tommer touchscreen og syv airbags (bl.a. mellem forsæderne).
Dertil 18 tommer alufælge, læderstue, el-drevne sæder, god aflægge ved med midterboks og aflæggebakke under konsollen. Men der er ikke handskerumslås.
Rummelig
Kabinen er ganske rummelig – og der er to store skærme á 12,8 tommer. I forhold til mange konkurrenter, er al betjening ikke gemt i undermenuer på skærmen. Der er også betjeningsknapper under skærmen – bl.a. til varme og ventilation samt sæde- og ratvarme.
Den adaptive fartpilot indstilles ved rattet – og desuden er der en drejeknap for gear-valg ved midterkonsollen.
Irriterende
Man skal huske at slå advarselslyde fra – for de er irriterende at høre på. Helt slemt er træthedsadvarsel – selv om man ikke er træt – og alarmen fortsætter i flere minutter.
Man skal også vænne sig til, at gearvælgeren springer i p – også når man bare sætter en passager af. I øvrigt kan man kun køre, når selen er i brug.
God kvalitet
SAIC har strammet gevaldigt op på samlekvalitet – og der er også en god komfort inden døre. Støj er der heller ikke meget af.
Hvis man vælger at få den som Van, får man et varerum på ca. 1.500 liter – her sparer man alene momsen, men mange virksomheder vælger Van’s p.g.a. den grønne identitet.
Vi skal også nævne den elektrisk betjente bagklap, læssehøjden på 76 cm – men en trailervægt på kun 750 kg.
Syv års garanti
En Van pris ville nok ligge på 185.000 kr. plus opbygning. På hvide plader koster topmodellen 270.000 kr.
Der er syv års fabriksgaranti eller 150.000 km.
Der er de senere måneder kommet mange nye kinesiske mærker i Danmark, men MG var pionér og landede for fem år siden – importeret af den kendte danske Nellemann koncern.
MG er jo et gammelt britisk bilmærke, som blev opkøbt og senere relanceret i 2020 af kinesiske SAIC.
Faktaboks MG 5S EV:
Elmotor: 231 hk.
Moment: 360 Nm.
Batteri: 64 kWh.
Rækkevidde: 466 km (WLTP).
Topfart: 190 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 6,3 sek.
Spænding: 400 V.
Gear: 1.
Opladning AC: 11 kW – 3 faser (fuldt opladet: 6 t.).
Opladning DC: 139 kW (10-80 pct: 24 min.).
Forbrug: 160 wH/km.
Testforbrug: 12 kWh/100 km.
Køreklar vægt: 1.800 kg.
Totalvægt: 2.170 kg.
Trailervægt: 750 kg.
Akselafstand: 3.730 mm.
Læssehøjde: 760 mm.
Varerum: Ca. 1.500 liter.
EuroNCAP stjerner: 5.
Dæk: Bridgestone Turanza T005 – 225/55 R18.
Fabriksgaranti: 7 år/150.000 km.
Pris: Ca. 270.000 kr.
Pris Van: Ca. 185.000 kr.
