Englænderne kører motorløb i alt, hvad der kan bevæge sig på fire hjul – nu også med varebiler.
Touring Van Championship er en ny motorsportsserie, hvor den nye Toyota Proace bl.a. skal vise sine evner.
Proace, der bygges af PSA-gruppen i Frankrig – og dermed er søstermodel til Citroën Jumpy og Peugeot Expert, stiller op i tre motorsportshold med toptrimmede motorer.
Alt gear kan være inde i bilen
Talsmand for den nye motorsports-serie, Gideon Gleman, understreger, at konkurrencen økonomisk er holdt på et fornuftigt niveau, hvor man ikke stiller med store lastbiler og restaurationsvogne.
Alt, hvad man skal bruge af dele til racet så som dæk og reservedele, kan meget passende være inde i varerummet på bilen. 1,2 tons og syv kubikmeter varerum siger specifikationerne til bilen – selv om der nok er lidt forstærkninger og styrtbøjler.
Slalom på motorvejen
Holdene har allerede prøvet bilens sports-egenskaber af ved 24 timers slalom-manøvrer på lokale engelske motorveje. Herved har man trimmet undervognen op til race. Lidt stop-lys Grand-Prix har også givet gode erfaringer forud for løbet i july.
Her i april vil Proace racerbilen også deltage i et arrangement på Nürburgring. Her bliver bilen endelig justeret ind til dens sports-opsætning
British Touringcar mesterskab
Nu undersøger de engelske teams, om de kan komme med til British Touring Car Championship (BTCC), hvor Toyota i England deltager med Avensis sedan-modeller før sæsonen slutter i efteråret. De vil så I dagens anledning blive branded ”Avansis”.
I USA har selveste Formel 1 pilot Kimi Räikonen tilmed kørt race i en racerudgave af en store Tundra pick-up.
Volvo kørte løb i stationcar
Volvo kørte ligeledes race med deres 850 Herregårdsvogn i 90’erne i netop den britiske BTCC-mesterskabet – med Richard Rydell bag rattet – så Toyota ser en deltagelse med ægte varebiler som en naturlig udvikling.
Stationcar-modellerne blev dog senere taget ud af serien – så måske Toyota er lidt for optimistiske med hensyn til deres varebilsrace.