Toyota Danmark introducerer i maj måned varebilsudgaven af Yaris Hybrid i Danmark.
Godkendelsen af ombygningen til varebil er på plads – så det betyder en udsalgspris på cirka 100.000 kroner plus moms. Hvidpladeudgaven koster det dobbelte.
Yaris Hybrid har som personbil været gennembruddet for hybridbilen i Danmark med over 600 solgte på kun seks måneder. Det er en firedobling af salget sammenlignet med i fjor
Kører 32 km/t i snit
Der er stor efterspørgsel på Yaris Hybrid, og fabrikken har svært ved at følge med den store interesse – både i Danmark og i resten af Europa.
Ikke mindst brændstofforbruget på 32 km/l i gennemsnit har fået interessen til at stige. Men klimaanlæg og automatgear, der er standard, øger også kundernes interesse.
Samler strøm op undervejs
Modsat f.eks. Prius Plug-In kan man ikke tilslutte bilen til elnettet. Bilen samler strømmen op undervejs ved blandt andet opbremsning.
Yaris Hybrid deltager inden lanceringen i kampen om titlen Årets Varebil i Europa.
Det sker i forbindelse med Transport 2013 udstillingen i Herning i begyndelsen af april måned.