Det er tid til at ansøge, hvis man vil sikre dig en del af de sidste midler fra den politiske aftale om ”Grøn Fond.”
Det skriver Nordania Leasing i en pressemeddelelse.
Denne gang er der 160 millioner kroner i støttepuljen, og der er ikke afsat yderligere midler til den grønne omstilling af tung vejtransport.
Først til mølle
Interessen for den grønne omstilling inden for tung vejtransport er fortsat stigende, og den 4. februar i år åbner Vejdirektoratet for den sidste puljeansøgning målrettet nulemissionslastbiler og drivmiddelinfrastruktur.
Ansøgningsvinduet åbner klokken 10.00, og midlerne tildeles efter først-til-mølle-princippet, så det kan godt betale sig at være forberedt.
Nyttig information
Hvem kan søge?
Virksomheder, der ønsker at lease eller købe en elektrisk eller brintdrevet lastbil, og som bliver registreret som bruger i Motorregistret, kan ansøge.
Offentlige institutioner er ikke støtteberettigede. Brugeren forestår ansøgningsprocessen, men indhenter nødvendig dokumentation hos leverandør og leasingselskab.
Hvad gives der tilskud til?
Der gives tilskud til leasing af nye nulemissionslastbiler (el eller brint), som ikke tidligere har været indregistreret i Danmark.
Tilskuddet dækker meromkostningen ved leasing af en nulemissionslastbil sammenlignet med en tilsvarende diesellastbil.
Et indhentet tilbud på lastbiler danner grundlag for udarbejdelse af dokumentation vedrørende leasing, som fremsendes til ansøger/bruger.
Hvornår kan der ansøges?
Der åbnes som nævnt for ansøgninger den 4. februar 2026 kl. 10.00 og de vil blive behandlet efter først-til-mølle-princippet.
Der lukkes for ansøgninger, når midler er brugt eller senest den 30. september 2026 kl. 15.00.
Hvad er kravene til leasingaftalen?
– Aftalen skal være indgået og underskrevet senest 6 måneder efter tilsagn om tilskud
– Leasingperioden skal være mellem 12–96 måneder
– Lastbilen skal være indregistreret som el- eller brintlastbil inden aftalen træder i kraft
– Leasingtager skal beholde lastbilen gennem hele leasingperioden
– Projekter skal være slutrapporteret senest den 31. december 2028
Hvordan foregår udbetalingen?
Tilskuddet udbetales til brugeren/ansøgeren. Tilskuddet udbetales forud ved leasing og beregnes på baggrund af leasingaftalens nutidsværdi.
Dokumentation for leasingaftale og indregistrering skal vedlægges slutrapporten.

