(BARCELONA)

Ford vil bide skeer med de store varebiler – med Sprinter fra Mercedes i særdeleshed. Der er mulighed for 2,9-4,7 tons totalvægt i den nye 2 tons Transit, og der kan vælges mellem træk på forhjulene, baghjulene eller på alle fire.

I denne branche handler om det om priser, men her har Ford altid været dygtige – og med en god forbindelse til de store leasingfirmaer skal det nok lykkes Ford at få stor succes med deres nye 2-tons Transit, som VOTY. dk netop har prøvet i Barcelona.

Det er særdeles letkørt varebil trods sin størrelse – men 2,2 liter Duratorq motoren er måske lige i underkanten i de store modeller, når man kun byder på 100, 125 og 155 hk, hvor konkurrenterne når højere op. Gearene skal benyttes flittigt, når der som i Spanien var 4-500 kg nyttelast. Men Ford har bebudet er større maskine senere.

Tung med forhjulstræk
Ikke mindst med forhjulstræk er bilen lidt tung at have med at gøre. Med baghjulstræk er bilen knap så tung.

Transit i den nye størrelse fås med tre motorer – men vi prøvede kun motorer på 125 og 155 hk. Den 100 hestes udgave var ikke klar, men den er nok ikke til de store laster. Den kraftige motor på 155 hk klarer de fleste opgaver tilfredsstillende. Momentet kan nå op på 385 Nm.

Økonomien er voldsomt forbedret – ikke mindst takket været start/stop system. Seks pct. mindre forbrug den gamle Econetic maskine. På 100 km bruger den kun 7,2 liter. Der er dog kun to års fabriksgaranti – eller 100.000 km.

Chaufføren i centrum
Men Ford har virkelig forstået at bygge en bil med chaufføren i centrum – som i Transit Custom er der et cockpit som i Fords personbiler med super komfort i de multijusterbare sæder, fornem kørestilling, luksusaptering – og så er bilen meget støjsvag.

Automatgear ventes også inden længe, har man før sagt hos Ford – for udgaven i USA, om end med V6 benzinmaskine – har det, når bilen lanceres derovre her i foråret.

Køreegenskaberne er fornemme – og med en super kørestilling blandet på esc stabilitetskontrol klares selv skarpe sving med bravur.

Den nye super-Transit er nummeret større end den gamle Transit – så traditionelle Transit kunder skal nu finde ud af, om de skal vælge en Custom – evt. med højt tag og lang akselafstand – eller en lille 2-tonner for at kompensere for den udgåede model.

Et væld af udgaver
Den nye Transit kan også fås i et væld at udgaver – med to akselafstande, tre længder og to højder. Der er 10 pct. mere last-volumen og sidedørene er blevet 15 cm bredere, så det bliver lettere at laste de op mod fire Euro-paller i bilen. Der er faktisk en kubikmeter mere at gøre godt med.

Vi prøvede også en ladbil med 4,7 tons totalvægt – og trods de 125 hk, sikrede baghjulstrækket for en meget stabil kørsel.

Designet er udviklet af Ford i Europa – med tydeligt Ford DNA, men også med fokus på kunder i både USA, Sydamerika, Europa og Sydamerika.

Billigere at eje
I kabinen er der masser af aflæggeplads – over forruden, som kopholdere, som handskerum og en masse andre steder.

Den nye bil er blevet billigere at eje – bl.a. gennem længere serviceintervaller – og er billigere at holde vedlige bl.a. gennem flerdelte kofangere. Der er også blevet lettere adgang til motorrummet.

I dag er det vigtigt at kunne komme i kontakt md omverdenen – med Twitter og facebook og andet – og det klarer den nye Transit også. Sikkerheden er i en ny dimension – evt. seks airbags.
Selvfølgelig er der linjevogter (departure warning), træthedsvarsel, Blind Spot varsel (trafikanter i den blinde vinkel), trailerstabilitet, vægtkontrol, hill start og advarsel for kollisionsfare.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk