Corona-pandemien var skyld i både udsættelse af budcykel-VM fra 2020 til 2021 – efter debut’en i 2019 – og en flytning af arrangementet fra Holland til Tyskland. Fra en hollandsk cykel-festival til en konference – „2nd National Cycle Logistics Conference in Frankfurt am Main.“

Men tyske Huus Verlag fik sikret, at budcykel VM ikke blev aflyst igen. Der var dog ingen danske guldmedaljer.

International Cargobike of the Year“ blev gennemført – med rent tysk opløb om pokalerne.

Vinderne

Kategorien de tunge budcykler blev vundet af Vowag, de lette eChike-budcykler kom Hartje og trailerprisen løb Carla Cargo med.

Praktisk var det redaktør og juryformand Johannes Reichel fra Huus-forlaget, der stod for det praktiske arrangement, som foregik omkring Frankfurt Universitet – og fik sat test af de mange budcykler i system.

Bilfabrikker på banen

Han understreger, at deltagernes produkter virkede mere professionelle, robuste og færdig-konstruerede i år – og det er pudsigt, at bilfabrikkerne også er med – bl.a. svensk/kinesiske Polestar.

Også Volkswagen har budcykler på programmet. Det er efterhånden mere værktøjer end cykler, som der blev udmeldt af juryen.

Herhjemme er det dog i første omgang familie-cykler, som importørens leasingselskab Dribe er gået i gang med.

Bedre end varebiler i city

Derfor er mange af produkterne ikke husflid – men cykler, der er robuste, praktiske og omkostnings-effektive. Men mange vil nok anse prisen for at være høj – ofte omkring 70.000 kroner for mange af eludgaverne.

Mange producenter af cykler har ikke varebiler i deres tanker – og selv om det lyder skørt, så kan  budcykler anno 2021 være både hurtigere, mere præcise, mere miljørigtige og bedre udformet med hensyn til størrelse end en lille varebil.

Mere et supplement

Det er nok mere et spørgsmål om, at budcykel og varebil skal supplere hinanden i det, som hedder Last Mile Delivery.

Budcykler er efterhånden også blevet accepteret af de store logistikfirmaer som DHL Express, UPS og PostNord.

El- og hybridcykler

De deltagende cykler var heller ikke kun 2-hjulede – men også 3-hjulede og 4-hjulede – og ud over de, man selv skulle træde, var der cykler med batterier og sågar hybridteknik med elmotor.

Næste års budcykel-VM ventes atter holdt i Holland – i forbindelse med cykel-festival’en, som ventes genoptaget.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk