Tidligere var bilruder ganske enkle – men i dag er en rude en bærende del af bilens karrosseri og i nye biler gemmer sig bl.a. lyssensorer, afstandssensorer, regn sensor og mange andre følere – som kan findes bag bakspejlet.
“Det kræver ekspertviden – og den besidder virksomheden Carglass,” siger Key Account Manager hos Carglass, Malene Kock.
Senest udstillede virksomheden på Transport 2021, hvor man havde mange kontakter til de besøgende, som i hovedsagen var fra lastbilsbranchen. Men de fleste har jo også en personbil.
Små erhvervsbiler
“Carglass henvender sig til især kunder med varebiler, minibusser, personbiler og til taxibranchen – og i det hele taget til de mange virksomheder med små erhvervsbiler,” siger Malene Kock.
Carglass er landsdækkende med 15 værksteder og mere end 125 teknikere, der kører ud i hele landet, og placerer sig prismæssigt mellem de uautoriserede værksteder og de autoriserede.
Billigere end at skifte ruden
Hos Carglass er man også eksperter i at reparere stenslag i forruder – og reparationerne er langt billigere end at skifte hele ruden.
Især taget i betragtning, at danske bilejere for en tredjedels vedkommende ikke har en forsikring, der omfatter glasskader – men mange bilister venter for længe med at opsøge Carglass, og så har et stenslag udviklet sig til en stor revne. Så er det for sent at reparere ruden.
Ud over sikkerheden
Mange uden forsikring vælger også en billig løsning og får en ny forrude, der ikke er godkendt at bilproducenten – også kaldet en OEM godkendelse. Og det går ofte ud over sikkerheden, da ruden som nævnt er en del af bilens konstruktion.
Carglass arbejder med mange bilruder hvert år, og en stor del af dem kan man klare ved at reparere skaden i stedet for at udskifte ruden, der naturligvis er en større omgang og derfor dyrere og kan undgås, hvis bare man har lidt rettidig omhu, skriver Carglass på deres hjemmeside.
Kom et plaster på ruden
Carglass giver 2 års garanti på rudeskift. Virksomheden giver også gode råd, som handler om at reagere hurtigt. Kom plaster på – altså et rudeplaster – på stenslaget, så der ikke kommer fugt og snavs ind i stenslaget.
Alternativt kan det også gå med almindelig tape, hvis man har det ved hånden. Det giver de bedste vilkår for, at det bliver pænt, når man får det repareret.
Svækker udsynet
Det kan være risikabelt, hvis der kommer lange revner i synsfeltet, mens man kører, fordi det kan svække ens udsyn. Få eksperterne til at se på det hurtigst muligt, så man ikke skal gå ned på udsyn.
Hvis skaden er i synsfeltet og over tre millimeter, eller hvis det er mindre end fem centimeter fra kanten, skal ruden skiftes. Sådan er reglerne.
Carglass har kunder, der kommer tre gange om året, og kunder, der kommer én gang på en livstid, og selv om det selvfølgelig hænger sammen med, hvor meget man kører, så handler det også om omtanke.
Tre gode råd om stenslag:
1. Hold afstand
Stenslag opstår, når forankørende slynger småsten bagud. God afstand er effektiv forebyggelse.
2. Stil krav til materialer
Forruden er en del af bilens bærende konstruktion, der holder airbags på plads og sikrer passagerer, hvis bilen triller rundt. Udskiftning af ruder bør derfor ske med godkendte materialer.
3. Pas på med både direkte varme og kulde på ruden
Har ruden fået en mindre skade, øger store temperaturudsving risikoen for revner. Undgå derfor altid at fjerne is på ruden med kogende vand samt at blæse varm luft direkte op på ruden.