Plug-in-hybrid biler kan sjældent prale af høj trailervægt, men Volkswagen beviser med sin Tiguan eHybrid, at det sagtens kan lade sig gøre.

2 tons på krogen er flot for en hybridbil – men forklaringen er nok, at man har ladet de ekstra kræfter fra elmotoren komme traileren til gode i form af solide 400 Nm. Endda med en momentkurve som et stuegulv: mellem 1.550- og 3.500 omdrejninger.

Samtidig tilbydes en pris, som er ganske fornuftig – og billigere end den rene benzinudgave. 260.175 kroner plus moms koster Van-udgaven, som er perfekt til håndværkeren og entreprenøren, der har brug for at køre med tung trailer ind imellem.

1.500 liter varerum

Varerummet er på over 1.500 liter – med batteriet stjæler lidt af pladsen – og der er derfor ikke aflæggeplads under gulvet. Læssehøjden er 710 mm.

V kan også nævne, at man for ca. 7.000 kroner får fabriksmonteret træk og yderligere 2.400 kroner får trailerassist, så traileren stort set bakker perfekt om et hjørne – af sig selv. Og det virker, kan vi sige af egen erfaring. En el-bagklap koster ekstra ca. 3.100 kroner.

Bilen er ganske velindrettet, men der brugt en del hård plast, som dog kan være en fordel for en arbejdsbil. Sidespejlene klapper dog ikke ind elektrisk, og vi savnede også handskerumslås.

Adaptiv fartpilot

Fra udstyrslisten skal vi nævne sort tagræling, hækspoiler, 17 tommer aluminiumsfælge, navigation, midterboks, to usb-stik (c-version), flaskeholdere i dørene, kopholdere og læderrat – og der tillige læder-look på instrumentbrættet.

Sikkerhedsmæssigt skal vi nævne adaptiv fartpilot, aktiv nødbremse, linjevogter, LED forlygter, parkerings-sensorer for og bag, regnsensor og to zone klimaanlæg. Flot, når man tænker på, at bilen er basisudgaven ”Life.”

Stofsæderne var velformede og kan indstilles i højden og trinløst i ryggen. Sammen med en stor fodplade har man en lige kørestilling.

Multilink bagaksel

Køreegenskaberne er fine trods SUV formen – bl.a. takket været multilink-bagakslen. Bilen har DSG automatgear – med skifteplader bag rattet. Der er også B-gear, så man man samler strøm op, når speederen slippes.

I byen kan man officielt klare en rækkevidde på ren el på 50 kilometer (WLTP tal) – godt nok til job i byen. Da vi hentede bilen stod tælleren dog på 41 kilometer rækkevidde.

Forbruget opgives til 62,5 km/l – igen WLTP – men det er optimistisk. Når strømmen er gået, så ligger forbruget nærmere på 15-17 km/l. Men helt tomt bliver batteriet aldrig, for benzinmotoren lader generatoren, som sikrer, at der er lidt strøm på det 13 kWh litium-batteri.

Flotte præstationer

Tiguan er fabrikkens bestseller – og herhjemme klarer den sig også godt. Ved udgangen af august var der solgt 51 Tiguan udgaver som Van herhjemme ifølge De Danske Bilimportører.

Designet er ændret i den nye Tiguan-udgave – med helt ny front, nye kofangere og nye forlygter – og endelig en hævet frontklap.

Den testede udgave er en forhjulstrækker – men den fås også med firehjulstræk. Præstationerne er flotte – takket været de ekstra kræfter fra elmotoren, når man 100 km/t på 7,5 sekunder og topfarten er 205 km/t. 1,4 liter turbobenzinmotoren yder i sig selv 150 hk – og elmotoren 115 hk. Systemeffekten er på 245 hk.

Faktabos VW Tiguan eHybrid 1,4 TSI Life:
Motor: 4 cyl. turbobenzin.
Slagvolumen: 1,4 liter.
Ydelse: 150 hk.
Moment: 250 Nm v. 1.500-3.500 omdr.
El-motor: 115 hk.
Systemeffekt: 245 hk.
System-moment: 400 Nm.
Batteri: 13 kWh litium.
Acc. 0-100 km/t: 7,5 sek.
Topfart: 205 km/t.
Forbrugs-snit WLTP: 62.5 km/l.
CO2 udledning: 37 g/km.
Rækkevidde WLTP: 50 km.
Varerum: Ca. 1.500 liter.
Trailervægt m. bremser: 2.000 kg.
Frihøjde: 19 cm.
Læssehøjde: 710 mm.
Bremser: Vent. skiver for/skiver bag. ABS, esc.
Affjedring: Uafhængig for/Multilink bag.
Dæk: Hankook Ventus Prime 3+ 215/65 R17.
Træk: Forhjulstræk.
Fabriksgaranti: 2 år.
Garanti på batteri: 8 år.
Pris ekskl. moms: 260.175 kr.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk