Nu er der igen gang i varebilsalget herhjemme. Efter et par dårlige resultater i årets første måneder – og en direkte ringe marts, steg salget i første til april 2012 med 23,8 pct.

Samlet blev der solgt 2.089 varebiler i april, og dermed blev det samlede salg for de første fire måneder af 2013 hele 1,8 procent højere end samme periode sidste år.

Venter stabil salg i 2013
”Varebilsalget har skiftet meget fra måned til måned gennem det sidste halve år, men det er meget positivt, at salget stiger så markant i april efter det dyk, som vi oplevede i marts. Vi forventer fortsat et marked, der set over hele året vil være stabilt i 2013 sammenlignet med 2012”, siger Bent Mikkelsen, adm. direktør for DBI, De Danske Bilimportører.

I modsætning til i første kvartal steg salget af varebiler ligeledes, og stigning var så betydelig, at aprilsalget trak det samlede salg af varebiler i årets første fire måneder i plus.

Transit blev højdesprinter
Suveræn højdespringer er Ford med deres Transit-serie – og især salget af den nye 1-tons Transit Custom har boomet. Transit nåede 261 enheder eller 14,8 pct. markedsandel mod en andel på 11,7 pct. de første fire måneder – eller 706 biler.

Anden og tredjepladsen gik i april til henholdsvis VW Transporter og Mercedes-Benz Sprinter med 165- og 101 biler (andel på 9,4 og 5,7 pct.) og for hele perioden på 533- og 309 biler (andel på 8,8 og 5,1 pct.)

Stigende lastbilsalg
Indregistreringen af nye lastbiler steg i april med 12,6 procent. Der blev indregistreret 312 nye lastbiler – en stigning fra 277 biler i april 2012.

“Det er positivt at indregistreringerne er steget i april, men markedet er fortsat på et meget lavt niveau og er samlet set faldet med mere end 20 procent årets første fire måneder. Vi vil derfor følge udviklingen tæt i den kommende tid for at se hvorvidt den positive udvikling fra april er første tegn på en stabilisering,” siger Bent Mikkelsen.

Ny rekord for personbiler
Personbilsalget satte nye rekorder i april. Salget  steg med hele 30,7 procent sammenlignet med samme måned sidste år. April accelererede dermed den positive udvikling, som har præget de første måneder af 2013.

“April har været en fantastisk måned for bilsalget. Der er tale om en historisk udvikling. Både i 2011 og 2012 satte salget af nye personbiler rekord, og nu kan vi konstatere, at salget i 2013 efter fire måneder ligger 9,2 procent højere end samme periode sidste år. Nye produkter, og et stærkt forbrugerfokus på brændstoføkonomi gør simpelthen, at vi nu ser at danskerne i langt højere grad end tidligere investerer sig til en moderne løsning på deres transportbehov”, siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Erhvervslivet på vej
Det er fortsat de private købere, der trækker den største del af fremgangen, men også erhvervslivet er ved at komme godt med.

Det er dog fortsat de små biler, der er storsælgere – og nummer ét, VW UP, har med 1.451 solgte biler solgt mere end dobbelt så mange enheder end Toyota Aygo på andenpladsen og Peugeot 208 på tredjepladsen. Markedsandelene var henholdsvis 9,2-, 3,9- og 3,7 pct.

”Vi oplever, at de private købere er meget opsatte på at gå sommeren i møde med en ny bil, men i modsætning til for et par måneder siden, er der nu også tale om en betydelig vækst i salget til erhvervsvirksomheder. Erhvervssalget i april steg med tocifrede rater sammenlignet med samme måned sidste år, og det er et stærkt signal om, at også denne del af markedet er på vej frem”, siger Bent Mikkelsen.


Fakta: de bedste i april:

Ford Transit 261 stk (14,8. pct)
VW Transporter 165 stk (9,4 pct)
MB Sprinter 101 stk (5,7 pct)
Iveco Daily 87 stk (4,9 pct)
Renault Trafik 82 stk (4,6 pct)
VW Caddy 74 stk (4,2 pct)
MB Vito 68 stk (3,9 pct)
Peugeot Boxer 55 stk (3,1 pct)
Toyota Sportsvan 55 stk (3,1 pct)
Fiat Ducato 53 stk (3,0 pct)

Fakta: de bedste 4 første mdr:

Ford Transit 706 stk (11,7 pct)
VW Transporter 533 stk (8,8 pct)
MB Sprinter 309 stk (5,1 pct)
VW Caddy 285 stk (4,7 pct)
Renault Trafic 281 stk (4,7 pct)
Opel Vivaro 267 stk (4,4 pct)
Iveco Daily 240 stk (4,0 pct)
Fiat Ducato 230 stk (3,8 pct)
MB Vito 197 stk (3,3 pct)
Nissan Primastar 187 stk (3,1 pct)

Leave A Reply