(BALOCCO)

Jean-Philippe Imparato, chef for kommercielle køretøjer hos bilproducenten Stellantis, er overbevist om, at salget af varebiler – og især til distribution – vil stige de kommende år på verdensplan.

”Målet for Stellantis en fordobling af fortjenesten fra varebiler i 2030 i forhold til 2021 – som led i koncernens Dare Forward plan. Dertil kommer et 40 pct. salgsmix af elvarebiler og at generere en indtjening fra eftermarkedet på fem mia. euro.”

Det sagde Imparato ved et møde med den internationale Van of the Year jury forleden på koncernens prøvede Balocco nær Torino.

1,6 mio. varebiler

Stellantis blev skabt i 2021 som en sammenlægning af franske PSA Group og Fiat Chrysler.

Allerede i dag består en tredjedel af indtjeningen – men halvdelen af fortjenesten hos Stellantis – fra erhvervskøretøjer.

Først og fremmest pick-up’s og varebiler, som sikrede et salg i 2022 på 1,6 millioner enheder.

Alt udskiftet næste år

Imperato lovede under mødet, at alle koncernens erhvervskøretøjer ville være udskiftet allerede i 2024 – og alle Van’s ville kunne fås elektrificerede med brint- eller el-teknik.

”Men vi vil hos Stallantis kunne tilbyde dieselmotorer indtil det bliver forbudt – og det gælder hele verden, for diesel er fortsat nødvendigt,” sagde Imparato, som forresten også har en helt anden tjans for koncernen – som chef for Alfa Romeo..

Men samtidig vil man tilbyde de samme køretøjer med el- og brintteknik. Lige fra den mindste elektriske by-distributionsbil Ami til store kassevogne.

Store brint-varebiler i 2025

Brint tilbydes i dag i enkelte europæiske lande til bl.a. mellem-varebilen Opel Vivaro – men generelt vil brint være klar til de større varebiler i 2025.

Der er fortsat udfordringer med fyldestationer til brintkøretøjer, men det er en rigtig løsning i f.eks. øde områder ude på landet – inklusive tredjelande – hvor et firma eller en familie har sin egen ”brintfabrik.”

”Brint kunne på den måde godt blive et bud på fremtidens diesel,” sagde Luca Marengo, produktchef for varebiler hos Stellantis.

43 pct. elektrificerede varebiler

For de fleste store elvarebilers vedkommende bygges de på Stellatis’ nyrenoverede fabrik i Polen. En undtagelse er chassisbiler, som fortsat bygges i Italien.

Iøvrigt vil koncernen selv producere deres batterier.

43 pct. af varebilssalget i 2030 vil være elektrificeret. Og det er ikke kun nye køretøjer, vi taler om. Stellatis vil også tilbyde ombygning af dieselvarebiler til elvarebiler – såkaldte retrofits, som kan udgøre op mod halvdelen af nyere varebiler.

Sælges overalt

Selv om Fiat Ducato, Peugeot Boxer, Citroën Jumper og Opel Movano er skabt i Europa, så er strategien for Stellantis, at bilerne skal sælges andre steder på jorden. Produkterne skal udnyttes optimalt – og det betyder bl.a., at de nye modeller skal sælges i USA – som RAM ProMaster.

Også koncernens RAM pick-ups vil fra næste år blive tilbudt i eludgaver – ikke mindst til markeder i Europa, hvor hovedmarkederne i Nord- og Sydamerika ikke skifter til el-udgaver så hurtigt.

RAM er kendt for sine halvanden tons pick-up’s, men udvides nu med en mindre udgave på basis af Fiat Strada pick up – kaldet Rampage – i Afrika og Sydamerika.

stikkontakt i varebilen

Ford har allerede indført stikkontakter i deres elektriske E-Transit 2 tons, men Stellantis følger nu trop med den samme slags ePTO system på deres elektrificerede varebiler – herpå 400 V – hvor man trækker på bilens batteri.

Samtidig øges muligheder for forbundne varebiler og digital service med indbygget serviceindkaldelse.

Det sker alt sammen i forbindelse med koncernens nye satsning på erhvervsbiler – kaldet Stellantis Pro One, som vil blive udbygget løbende. Bl.a. med forhandler opkobling fra 2027.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk