Vindmøller og elbiler passer jo godt sammen – så det ligger jo lige til højrebenet, at Vestas nu har
valgt den nye Volkswagen ID.Buzz Cargo som fremtidens servicebil – frem for fortsat at køre på diesel.
De første fem af de spændende, nye retrobiler blev leveret forleden på Vestas’ hovedkontor i Aarhus – med repræsentanter fra både Vestas og den danske Volkswagen importør.
Også i Tyskland
Meldingen fra Vestas er, at de første VW ID-Buzz Cargo understøtter overgangen af Vestas’ servicebiler til at køre på vedvarende energi. Vestas har også valgt den hypede varebil til deres servicearbejde på det tyske marked.
Allerede ved verdenspremieren på ID.Buzz Cargo på den internationale IAA transportmessen i Hannover i fjor, viste Volkswageen ID.Buzz Cargo dekoreret med Vestas logo.
Velegnet som servicebil
De elektriske varebiler er velegnede til arbejde, der kræver tungere fittings – og understøtter vindmølle-koncernens overgang til elektrificering af deres serviceflåde.
Vestas er den første vindmølleproducent, der kan bruge VW ID Buzz til service og vedligeholdelse af vindmøller.
CO2 neutrale i 2030
Ifølge Vestas’ bæredygtighedsstrategi “Sustainability in everything we do” har man forpligtet sig til CO2-neutralitet i 2030 uden brug af CO2-kompensationer.
Der forventes en betydelig vækst i Vestas’ servicearbejde i løbet af det næste årti.
I betragtning af denne dimension bliver dekarboniseringen af Vestas’ serviceflåde en endnu større betydning, er meldingen fra den verdensomspændende vindmølleproducent.
Første vindmølleproducent
”Vi er meget glade for, at det på trods af globale udfordringer i forsyningskæden lykkedes os at være den første vindmølleproducent (Vind-OEM,) der er i stand til at integrere VW ID Buzz Cargo i vores serviceflåde og understøtte overgangen af Vestas-servicebiler til at køre på vedvarende energi,” siger Lisa Ekstrand, vicepræsident og chef for bæredygtighed hos Vestas.