For høje priser på lastbiler gennem 14 år – fra 1997 til 2011 – på grund af karteldannelse har koster danske vognmandsforretninger mange penge.

Skifter man sin lastbil hvert tredje-fjerde år svarer det til, at vognmænd tre gange er blevet snydt siden karteldannelsen blev indledt.

”Det er helt uacceptabelt,” siger formand for DTL, Martin Danielsen.

22 mia. kr. i bøder
Volvo/Renault. Daimler. Iveco og DAF fik i går kæmpe bøder af EU – men MAN som ”Whistle Blower” slipper for straf. Bøden er samlet på 22 mia. kroner.

I alt producerer de nævnte producenter ni ud af 10 lastbiler til det europæiske marked.

”Jeg kan ikke se det anderledes end at der i hele Europa, og altså også i Danmark, er en række vognmænd der har købt lastbiler til en højere pris, end hvis konkurrencen havde været fri. Og det er naturligvis helt, helt utilfredsstillende,” siger DTL-formand Martin Danielsen.

DTL Danske Vognmænd har vognmandsvirksomheder i alle størrelser, også mange selvkørende vognmænd og mange mindre vognmænd.

Ingen kan vide sig sikre
”Men ingen kan vide sig sikre, i forhold til om de er blevet ramt på pengepungen af karteldannelsen,” siger Martin Danielsen – som ser med meget stor alvor på sagen.
Ifølge EU-kommissær Margrethe Vestager har karteldannelsen varet i en periode på 14 år frem til 2011. Siden har Kommissionen undersøgt sagen, og nu er bøden så faldet.
”Alle har jo været ramt af finanskrisen, både lastbilproducenter og vognmænd. Men den her sag afslører, at regningen i vidt omfang er sendt nedad til vognmandsvirksomhederne. Det er usmageligt,” siger Martin Danielsen.

Det er Daimler, som skal betale den højeste bøde på 7,5 mia. kroner – men fordi koncernenhar samarbejdet med EU om sagen, har de fået strafnedsættelse.

Beklager karteldannelsen
De nævnte producenter beklager alle karteldannelsen – og flere har har indført skærpet intern kontrol.

De fleste har også samarbejdet med kommissionen for at løse problemet. Det betyder bl.a., at Volvo/Renault har fået rabat, så de slipper med fem mia. kr. (670,5 mio. Euro), Iveco cirka fire mia kr  (495 mio. Euro) samt Daimler og DAF cirka seks mia kr. (753 mio. Euro).

Scania har samarbejdet med kommissionen, men hafr ikke villet indgå et forlig om en bøde, da Scania ifølge en talsmand ikke mener, man har været involveret i prisaftaler.

Ud over priserne på lastbiler skulle det også handle om tidsplaner indførelse af teknologi.

Vestager mener det er uacceptabelt, at de nævnte producenter indgår kartelsamarbejde i stedet for at konkurrere med hinanden

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk