Volvo Trucks lancerer nu deres FL og FMX Euro 6 modeller med mandskabskabiner – med samme høje sikkerhedsniveau som øvrige førerhuse hos Volvo Trucks.

”Med den smidige Volvo FL og den robuste Volvo FMX har vi et bredt program af lastvogne med mandskabskabine,“ siger Pernilla Sustovic, chef for segmentet Distribution hos Volvo Trucks.
Den nye Volvo FL med mandskabskabine er beregnet til en totalvægt op til 16 ton. Førerhuset kan rumme syv personer. Lav indstigning og døre der kan åbne op til 90 graders vinkel letter ind- og udstigning.

Løsninger fra fabrik
„Med den nye Volvo FL med mandskabskabine kan vi tilbyde flere muligheder for kundetilpassede løsninger direkte fra fabrik. For eksempel har vi to motoralternativer med henholdsvis fem og otte liter, to alternative hjuldimensioner og flere forskellige chassishøjder,“ siger Tobias Bergman, produktchef for Volvo FL og Volvo FE.

Den nye Volvo FMX med mandskabskabine er bygget til mere krævende opgaver. Den findes i konfigurationerne 4×2 eller 4×4 med træk på alle hjul. Det luftaffjedrede førerhus kan rumme seks personer og har et interiør med vinylbeklædning for lettere rengøring fordi bilen kører i terræn. Dørene kan åbne 90 grader.

Små – men vigtige detaljer
„Vi har lagt vægt på udformningen af små – men vigtige detaljer. For eksempel kan fodtrinene bag på Volvo FMX med mandskabskabine foldes ned i en vinkel, der gør det lettere hurtigt at komme ud af førerhuset i en tidpresset situation. Indstigningshåndtagene er gule, for at de skal være lettere at se under alle forhold, og belysningen i førerhuset er  forbedret,“ siger Peter Hardin, produktchef for Volvo FM och Volvo FMX.

Begge lastvogne er helbilsgodkendte inden for EU og er fra fabrikken forberedt til enkel opbygning. I løbet af 2015 introduceres de også i Euro 4, Euro 5 samt Euro 3 (Volvo FMX) udgaver til lande udenfor EU.

Fakta – ny Volvo FL med mandskabskabine:

Totalvægt op til 16 ton.
Mandskabskabine med plads til op til syv personer.
Lav indstigning, lavt tyngdepunkt, døre kan åbne 90 grader.
Motor: Volvo D5K Euro 6 med 210/240 hk, alternativt Volvo D8K med 250/280 hk.
Gearkasse: Helautomatisk, I-Sync eller manuel.

Fakta – ny Volvo FMX med mandskabskabine:

Totalvægt fra 18 ton. Findes i basisudgave med konfigurationerne 4×2 og 4×4.
Mandskabskabine med plads til seks personer.
Luftaffjedret førerhus, vinylbetræk, døre kan åbne 90 grader, fodtrin bagtil kan foldes ned. Motor: Volvo D11 Euro 6 med 330–450 hk.
Gearkasse: Helautomatisk Volvo Powertronic, Volvo I-Shift eller manual.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk