Volvo Trucks fik en markedsandel på 27,48 pct. i 2012 og dermed blev Volvo atter det bedst sælgende lastbilmærke i Danmark.

3.366 lastbiler blev totalmarkedet på – og det er en lille forbedring i forhold til 2011. Volvo nede op på at sælge 925 nye lastbiler

Totalmarkedet for tunge lastbiler er stadig langt fra det totalmarked, som var der før den internationale lavkonjunktur satte ind i 2009. Alligevel er Volvo Trucks mere end tilfreds med resultatet.

Udfordringer med to modeller
”Vi er både stolte og glade for at blive markedsleder igen på det danske marked, og det i et år hvor Volvo Trucks havde særlige udfordringer. Vi skulle både markedsføre og sælge vores bestående produktprogram og tillige en helt ny produktserie. Det har glædet os, at kunderne stadig har tillid til Volvo-produktet og tillige har taget rigtig godt i mod vores nye FH-serie. Det er vi både stolte og ydmyge over for – succes forpligtiger,” udtaler Commercial Trucks Manager Peter K. Andersen fra Volvo Group Trucks Danmark A/S.

2013 bliver endnu et udfordrende og spændende år for selskabet. De første serieproducerede lastbiler fra den nye FH-serie skal leveres til det danske marked,

Det sker ved et arrangement hos Volvo i Göteborg hvor i alt 40 nye FH’ere bliver hentet af deres ejere.

FH på rundtur i Danmark
Hele Volvos nye FH-produktserie kan i opleves og testes i april måned, hvor fem FH’ere kører landet rundt og er på plads til prøvekørsel i alle Volvos forhandlerforretninger i Danmark.

Endvidere forener Volvo Trucks og søsterselskabet Renault Trucks kræfterne på det danske marked i 2013, men man fastholder mærkernes specifikke og særegne profil. En Renault skal ikke ligne en Volvo eller omvendt – selv om lastbilerne tildels har samme basis-motorer fra Volvo Powertrain.

Renault og Volvo sammen
”En ny fælles organisation skal effektivisere administration, arbejdsgange og service til gavn for Renault og Volvos kunder, fortæller Søren Wettergreen, adm. direktør for Volvo Group Trucks, der har ansvaret for begge mærker på det danske marked.

Renault Trucks har i lighed med Volvo Trucks opnået pæne resultater på markedet i 2012. Således har Renault Trucks i Danmark øget markedsandelen til 129 køretøjer svarende til en markedsandel på 3,83 procent.

 

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk