Volvo har øjnene rettet mod fremtiden med fokus på den grønne omstilling – og det afspejler sig i de elektriske lastbilmodeller, som vises frem på Transport 2023.
De besøgende kan opleve Danmarks første elektriske slamsuger – opbygget af Bucher Municipal – en Volvo FM Electric 6×2 trækker og anhænger med Liebherr betonmixer fra Unicon – samt en Volvo FE Electric low entry cab med foldedør på messen.
”Vi stiller stærkt op med nogle af vores bedste samarbejdspartnere som Unicon A/S og Bucher Municipal for at vise, at fremtiden allerede er her. Vi kan med få tilpasninger løse de fleste transportbehov i din lokale kommune eller by allerede nu,” siger salgsdirektør Marcel Wolff-Matern fra Volvo Truck.
Stiller op i grønt
Volvo ser frem til at møde alle deres kunder og øvrige samarbejdspartnere på stand J3 på transportmessen.
”Vi har denne gang valgt at stille op i fuldt grønt. Dvs at vi vil vise fremtiden som allerede er her og nu. Volvo tilbyder allerede i dag alle vores lastbilmodeller i elektrisk udgave,” siger Marcel Wolff-Matern.
Hos Volvo Truck sætter man stor pris på at være med igen på transportmessen i Herning – og muligheden for at møde kunder, chauffører og samarbejdspartnere.
Kundetilfredshed
”Hver tredje lastbil som blev solgt i 2022 var en Volvo lastbil – og vores position som markedsleder skyldes i høj grad vores store fokus på kundetilfredsheden herunder den personlige kontakt og gode relation med kunderne,” siger Marcel Wolff-Matern.
Han fastslår, at det er en afgørende faktor i transportbranchen og en af grundene til at Volvo deltager på Transport 2023.
”Jeg glæder mig til at vise Volvos elektriske lastbiler til de besøgende – og få en snak om deres behov i forhold til at sikre en fremtidig grøn og bæredygtig transportbranche,” siger Marcel Wolff-Matern.
Stor interesse
CO2-udledningen fra tung vejtransport udgør seks pct. af den samlede udledning i EU, hvilket er en fjerdedel af den samlede totale CO2-udledning. Volvo Truck’s overordnede mål er, at halvdelen af dets samlede lastbilsalg vil være elektrisk i 2030.
Allerede i dag mærker Volvo Truck i Danmark en stor interesse fra mange kundegrupper i at skifte til el-transport. Ikke mindst bliver arbejdsmiljøet for både chauffører og medarbejdere bedre med elektriske lastbiler.
Samarbejdspartnere med
”Vi stiller stærkt op med nogle af vores bedste samarbejdspartnere som Unicon A/S og Bucher Municipal for at vise, at fremtiden allerede er her. Vi kan med få tilpasninger løse de fleste transportbehov i din lokale kommune eller by allerede nu.”
Det betyder at man allerede nu i næsten alle tilfælde kan vælge at bidrage til en grøn transportløsning uanset om man distribuerer pakker, leverer dagligvarer til detail handlen – eller flytter jord med en tipsættevogn.
Med på rejsen
Mange er usikre på, om deres konkrete transportbehov kan løses med en elektrisk bil. Det vil Volvo Truck gerne hjælpe med at afklare – uanset om det er ruterne eller lade-mulighederne, der skal regnes på.
”Vi vil gerne hjælpe med at accelerere det, der oftest kaldes den grønne omstilling. Det vil sige rejsen fra dagens transportløsninger til nye og bedre måder at løse transportbehov på – til gavn for den globale klimaudfordring og de kommende generationer,” siger Marcel Wolff-Matern.
Volvo Trucks byder velkommen i hal J3 hos Volvo Truck Center Danmark, Skifter Lastbil A/S & Autohuset Vestergaard.
–
Fakta – det kan man opleve på Volvo Truck standen:
Se og vide mere om nogle af Volvos nyeste elektriske lastbiler.
Vide mere om, hvordan hverdagen som kaptajn på en elektrisk lastbil vil fungere.
Stille kritiske spørgsmål eller diskutere, hvilke udfordringer, som vi i praksis, økonomisk eller politisk kæmper med for at at fremskynde den elektriske transformation.
Komme med gode ideer til, hvordan man som forbruger kan købe grønnere ind, når man bestiller varer på nettet.
Møde en daglig bruger af Volvos elektriske lastbiler – og høre om forbedringerne i arbejdsmiljøet som chaufførerne oplever.
Se og opleve kundebiler og virksomheder, som allerede nu har taget skiftet til de elektriske lastbiler og den grønne omstilling.
Høre om muligheder for opladning.
Opleve paneldiskussionerne om fordele og udfordringer med grønne omstilling.