Mercedes-Benz arbejder konstant mod målet om at bygge verdens bedste varebiler. Denne indsats har nu resulteret i den bedste start på et salgsår nogensinde.

Med 98.900 solgte biler på verdensplan i de første tre måneder af 2023 har mærket løftet totalsalget med 12 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Samtidig er andelen af fuldt elektriske varebiler steget med 22 procent til at udgøre 3.600 enheder på verdensplan.

Succes i Danmark

Hos den danske importør er man begejstrede over resultatet, som er i tråd med ambitionerne om at levere det mest attraktive produkt, yde den bedste service og være det førende premiummærke.

”Vi oplever bestemt også den voksende efterspørgsel efter vores produkter i Danmark, hvor vi i første kvartal af 2023 topper salgslisterne med en markedsandel på 21,3 procent i segmentet for kassevogne,” siger salgschef hos Mercedes-Benz Vans Danmark, Louise Klink Raaschou.

Bedre end nogensinde

Alene i marts fik det tyske varebilsmærke mere end 1.000 biler ud til forhandlerne, hvilket er det største antal nogensinde.

”Denne tendens skyldes både et bredt produktprogram, men også et stærkt fokus på logistikkæderne og et godt samarbejde med vores professionelle forhandlere,” siger Louise Klink Raaschou.

Det høje salgstal kommer i kølvandet på et godt 2022, hvor Mercedes-Benz med næsten 6.500 nyregistreringer (Bilstatistik.dk) solgte flere varebiler i Danmark end nogensinde.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk