(BERLIN)

Alle 12 mærker under paraplyen Volkswagen Group Forum er i fokus i gruppens nye udstillingsvindue på hjørnet af Unter den Linden og Friedrichsstrasse midt i hjertet af Berlin- i den tidligere østtyske sektor, ikke langt fra Brandenburger Tor.

Det er en verden af mobilitet, der vises frem – men skiftende udstillinger og med forskellige emner. Her kan man hente inspiration til firmaets eller familiens nye køretøj gennem allernyeste informationssystemer. 4.000 kvadratmeter fascination kalder VW koncernen selv det nye hus.

Da VOTY.dk besøgte bygningen en søndag i juni var der pænt mange mennesker, men heldigvis ingen forstyrrende skoleklasser.

Frit valg på alle hylder
Om det er den næste Scania bus eller lastbil, den næste MAN bus eller lastbil, den næste Porsche, VW eller Audi, den næste Skoda eller Seat eller måske endda Bentley. Lamborghini eller Bugatti, man vil tjekke op – så står alle sammen her – for øvrigt sammen med Ducati motorcyklen og ikke at forglemme VW’s kommercielle køretøjer med den nye T6 Transporter i fokus.

Alle typer af multimedia-systemer er taget i anvendelse for at fortælle de besøgende om de mange mærker- både analogt og digitalt og med grafik, fotos  og videoer – og er man stadig interesseret er der ikke langt til VW’s finansielle afdeling. Her man lære om leasing, forsikringer, lejemuligheder og delebiler. VW gruppens finanssektion  har 10 millioner privat- og firmakunder – så erfaringerne er i orden.

500 modelbiler
Historien bag mærkerne er også belyst  og der er selvfølgelig noget for alle aldersgrupper.  Der er således 500 modelbiler samt blade og anden litteratur.

Et særligt område er helliget den teknologiske udvikling med nyeste motorteknologi og letvægts-chassiser.

Bliver man træt og sulten er der også et par spisesteder i bygningen – Brotzeit  i stuen og Zeitgeist i overetagen – det var adressen også kendt for inden anden verdenskrig.  Her lå den berømte Lindencorso bygning, hvor cafeen Bauer havde til huse i sin wienerstil.

Men bygningen blev tilintetgjort under krigen. DDR regimet byggede en ny bygning – også med restaurant og kontorer – bl.a. bygningsadministrationen. I 1991 rev man igen bygningen ned – og den nuværende bygning tig det tre år at opføre.

Fakta – ”Drive – Volkswagen Group Forum”:
Friedrichstrasse 84
(på hjørnet af Unter den Linden)
10117 Berlin
Åben: Mandag-søndag 10-20.
Gratis adgang.
Mere på: www.drive-volkswagen-group.com.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk